Forside Nyheder

Ny Oppo blu-ray med 3D og streaming

 

Ny Oppo blu-ray på vej

Oppo BDP-93 kommer med spændende nyheder som 3D og understøttelse for streaming film tjenester.

Med samme pris som BDP-83 er Oppo endnu engang klar til at ryste op i markedet for blu-ray afspillere. For nu kommer BDP-93 der i forhold til forgængeren er forbedret på en række punkter:



  • Understøttelse af 3D blu-ray.
  • To HDMI udgange, som begge kan konfigureres som audio/video.
  • Netflix streaming (film tjeneste i USA).
  • CinemaNow streaming (international film tjeneste).
  • Flere streaming tjenester annonceres, efterhånden som de certificerer Oppo afspilleren.
  • Trådløst netværk (Wireless-N)
  • eSATA port (ekstern harddisk)
  • To USB porte
  • Marvell KYOTO G2 Qdeo videoprocessor

Fronten er sort børstet aluminium, med sænkede knapper. Display og blu-ray skuffe sidder bag glasset midt på.


 





 


 

Dual HDMI

Bagpå minder den meget om forgængeren, men nu også med 2 HDMI udgange og e-SATA port.

Det er muligt at konfigurere de to HDMI udgange. Den primære anvendelse er til dem som gerne vil have adskilt video og audio vejene. Det kunne være fordi surround receiveren ikke understøtter 3D, så kan man nøjes med at sende lyden til surround receiveren og sende 3D billederne direkte til displayet (TV / projektor).

Men HDMI udgangene kan også begge være video, audio eller video/audio. Faktisk kan de have hver sin opløsning, hvor den indbyggede videoprocessor (som der kun er én af) tager sig af skaleringen til den ene HDMI udgang, mens signalerne fra DVD / blu-ray sendes ud i original format på den anden HDMI udgang.

 

Bass management

Den analoge stereo udgang er forsvundet, hvilket i følge Oppo skyldes at den indbyggede bass management kan bruges til at “nedskalere” 7.1 lyden til stereo, eksempelvis til brug i zone 2. Så man eksempelvis kan høre multikanal koncerten fra DVD eller blu-ray som stereo inde på stereo HiFi-anlægget.

I Oppo BDP-93 er der også arbejdet med selve blu-ray drevet, som er blevet mere stabilt og mindre mekanisk støjende, sammenlignet med forgængeren BDP-83.

 

Ingen lanceringsdato endnu

Der er endnu ikke nogen lanceringsdato for Oppo BDP-93, men den danske distributør har lovet at denne gang kommer den til salg herhjemme så snart den udkommer. Det vi så med Oppo BDP-83, som var til salg i USA længe før den kom til Europa, skulle være fortid.

Prisen på Oppo BDP-93 er samme som BDP-83 koster, og den koster kr. 5.995,- herhjemme.

 

 


Fremtiden

Senere kommer der også en highend Oppo. Det bliver dog ikke en variant af Oppo BDP-93, men en ny afspiller de bygger op helt fra bunden.

 


Kilde: Audioholics

Annonce