Forside Nyheder

Google åbner betalingsdelen i Android Marked!

 


 


Nu kommer Android betalings Apps


Længe har vi ventet, længe har vi håbet – men nu er det endelig virkelighed! Google åbner op for betalingsapplikationer i Android Marked.


Vi har i Skandinavien været afskåret fra at kunne købe applikationer i Google’s Android Marked, og har altså måtte nøjes med de applikationer, der bliver stillet gratis til rådighed.


Men ikke mere.


Nu åbner Google nemlig op for betalings-delen i en række nye lande, heriblandt Danmark, Sverige og Norge. De nye lande som får adgang til betalte Android Apps er:



  • Latin America: Argentia, Brazil, Mexico
  • Europe: Belgium, Czech Republic, Denmark, Finland, Ireland, Israel, Norway, Poland, Portugal, Russia, Sweden
  • Asia: Hong Kong, India, Singapore, Taiwan.

Hermed åbnes der for en verden af muligheder og en lang række applikationer, som vi indtil nu er blevet snydt for.


Indenfor et par uger bliver det muligt at købe applikationer i den danske del af Android Marked.


 


Sådan virker det


Applikationerne i Googles Android Marked købes via Goolge Checkout, som Google introducerede i 2006.


Android-brugere kan aktivere sin Google-konto med det sædvanligt kodeord her.


På den måde kan man købe applikationer, uden at skulle finde kreditkortet frem hver gang.


 



 


Hvad betyder det?


Når der bliver åbnet op for betaling i den danske version af Android Marked betyder det i første omgang, at vi får adgang til at købe alle de betalings-applikationer, der allerede ligger i Android Marked.


“Der bliver åbnet op til et helt nyt lag på inde i Android Marked, som vi ikke har adgang til i dag. Der er en hel masse ekstra funktionalitet, i de applikationer, der koster penge,” forklarer Googles danske direktør, Peter Friis, til Mobilsiden.dk.


Men det betyder også, at de danske applikationer kan få et løft, når danske udviklere kan tage penge for de applikationer de laver, og dermed kan lægge langt mere arbejde i dem.


Den danske Google-direktør regner også med, at danskerne vil udvise stor interesse for at købe app’s, selvom vi indtil nu ikke har været vant til at skulle betale, når vi henter de små programmer i Android Marked.


“Når det er noget, der har en værdi for dig, så vil du også betale for det,” slår Peter Friis fast.


Alle med en Android-mobil kan købe applikationer i Android Marked, uanset version.



Kilde: mobilsiden.dk

Annonce