Forside CES CES 2011

Bloomberg: Toshiba klar med Google TV


  Google translation into English  (or other languages)


 


Yderligere to TV producenter ventes klar med Google TV på CES i januar. Det er Toshiba og Vizio, der følger Sony – og muligvis Samsung – med over på Googles TV platform.


Sony var de første til at tilslutte sig Google åbne platform til intelligente TV løsninger. Samsung har sagt at de overvejer Google TV, og de kan være klar med en annoncering allerede på årets CES udstilling i Las Vegas til januar.


I følge finansmagasinet Bloomberg, så er også Toshiba og Vizio (amerikansk fladskærmsmærke) klar til at annoncere Google TV på CES. Det fortæller kilder, der ikke ønsker deres navn frem, fordi det ikke er annonceret officielt endnu.


Google TV kan blive den fælles platform som vi forbrugere savner. Fremfor at hver fabrikant laver sine egne løsninger til indhold og tjenester, og indgår egne eksklusiv aftaler om indhold på TV’et, er en vis form for fælles fodslag at foretrække. Og det kunne blive open source systemet Google TV.


Det skal blive interessant at se om der kommer flere navne i spil til Google TV inden CES.



  • Sony   Ja
  • Samsung   Måske
  • Toshiba   Formentlig
  • Vizio    Formentlig

 


Kilde: Bloomberg

Annonce