Forside Nyheder

Tag toget Danmark rundt på DR HD


IC3 på farten. Foto: René Strandbygaard / DSB


 


Tog i HD


Danmarks Radio vil rejse landet tyndt i tog, og turene optages og vises i HD.


Forleden viste DR2 den norske produktion med en togtur fra Bergen til Oslo. Den 7 timer lange smukke tur kunne opleves uredigeret, filmet ud af forruden på toget.


Det har inspireret DR til at lave det samme i Danmark, og i den kommende tid rejser to DR medarbejdere rundt med de danske tog.


Fra København til Frederikshavn, og derfra videre med Skagensbanen næsten helt op til Jyllands spids. I alt 2200 km skal tilbagelægges, og det hele filmes i HD.



?Vi har korresponderet med DSB igennem et stykke tid og har også været ude for at lave en prøveoptagelse, som vi kunne bruge til at forklare, hvad vores intentioner var. Ind imellem er vi blevet lettere forsinket af den seneste sparerunde, men nu er vi i gang ? og glæder os,? fortæller Karen Nielsen til Danmarks Radios personaleblad DRåben.


Tanken er at vise de mange optagelser på DR HD, udenfor normal sendetid.


 


Kilde: DRåben

Annonce