Forside CES CES 2011

CES 2011: Vegas fra sidelinjen

Mobil-antenner i Vegas

Sidelinje redaktionen er traditionen tro på plads ved hver udstilling, og også CES.

Fra sidelinjen betragtes omgivelserne i og omkring udstillingen. Her er det dog ikke CES der har vækket redaktionens interesse, men den måde byen Las Vegas har fundet plads til GSM antennerne. Altså de mange antenner i bybilledet til mobiltelefoni og data.

Den slags antenner placeres på høje bygningsværker i bybilledet. I Danmark ses de på høje bygninger, skorstene, gittermaster mm.

Men Las Vegas er en flad by midt i ørkenen. De velkendte hoteller i bymidten er godt nok høje, men bevæger man sig væk fra den ene gade mødes ikke mange bygninger over de 2-3 etager i højden. Hvor gør man så af antennerne ?

Jo, i Las Vegas placeres de også enkelte steder på master (nederste billede). Men mere hyppigt er brugt palmer (som vistnok er kunstige), nåletræer og andet. Det ser lidt spøjst ud i bybilledet, men er sikkert praktisk nok.

Bemærk også camuflage farverne 🙂

 

 

Annonce