Forside CES CES 2011

CES2011: Nye audio / 3D systemer fra Sony


Nye 3D Blu-ray systemer fra Sony


På CES 2011 præsenterede Sony en række nye hjemmebiograf Blu-ray systemer og standalone blu-ray afspillere.


Mere Internet og Online underholdning


Med funktionen BRAVIA Internet Video får du adgang til masser af onlineindhold og funktionen udvides hele tiden med nye services og kanaler, så du kan se, hvad du vil – når det passer dig.


Bl.a. får du adgang til videoindhold fra YouTube og DailyMotion og mulighed for at se eller gense TV 2’s udsendelser via Sputnik direkte på tv’et – og med den næste generation af Blu-ray-systemer kan du også surfe på internettet på din tv-skærm via en Opera-browser.


Nu 3D i alle systemer


Med lanceringen af de nye systemer er 3D tilgængelig med alle Sonys hjemmebiografsystemer.


De nye 2011-hjemmebiografsystemer byder desuden på nye lydteknologier. Med hjemmebiografsystemet BDV-E380 får du således 3D-surroundlyd med højttalere, der automatisk kan kalibreres for at give en god 3D-lydoplevelse.



Trådløst internet


De nye Blu-ray-systemer har også forbedrede Wi-Fi muligheder – så du slipper for kabelrodet. Blu-ray-afspilleren BDP-S580 har indbygget Wi-Fi, så du nemt kan koble trådløst til internettet eller hjemmenetværket, mens andre modeller såsom BDP-S380 er Wireless LAN-ready – det vil sige, at man ved hjælp af en USB Wi-Fi-adapter får de samme opkoblingsmuligheder.
 
Hjemmebiografsystemerne BDV-E780W og BDV-E980W har foruden indbygget Wi-Fi, også trådløse baghøjttalere.
 
Endeligt, HDMI indgange


Også på forbindelsessiden er Sonys nye Blu-ray- og hjemmebiografsystemer forbedrede, så det bliver endnu lettere at få hjemmets mange enheder til at spille sammen.
 
Alle hjemmebiografsystemerne er nu udstyret med to HDMI-indgange, så tilslutningen til eksempelvis spillekonsoller og Set-top-bokse bliver enklere. Blu-ray-afspillerne er desuden udstyret med to USB-porte, så der er plads til tilslutning af eksempelvis eksterne harddiske, USB-sticks – eller hvis man har behov for at tilslutte en Wi-Fi-adapter til modellerne BDP-S380 og BDP-S480.
 
Som en ny feature kan man nu også downloade en gratis app til iPhone eller Andoid og dermed bruge sin smartphone som fjernbetjening til styring af Blu-ray-afspilleren og som tastatur, når man bruger tv’ets internetbrowser eller nogle af de andre smarte søgefunktioner. Bl.a. kan man med funktionen BRAVIA Internet Video Cross Search søge efter videoindhold på nettet eller foretage andre søgninger på eksempelvis Twitter eller Wikipedia. Og med funktionen Video Search får man direkte adgang til Gracenote-databasen, hvor man kan søge efter oplysninger om film, serier, musik eller anden underholdning.
 
De nye 2011-hjemmebiografsystemer har desuden fået nye docking-features til både iPod, iPhone og Walkman.


Der er p.t. ikke specifikationer om ydeevne.


Pris og tilgængelighed


Porteføljen af Blu-ray-afspillere:
BDP-S580 er tilgængelig fra maj. Vejledende udsalgspris 2.299,- kroner
BDP-S480 er tilgængelig fra marts. Vejledende udsalgspris 1.999,- kroner
BDP-S380 er tilgængelig fra marts. Vejledende udsalgspris 1.499,- kroner
 
Porteføljen af hjemmebiografsystemer:
BDV-E980W er tilgængelig fra juni. Vejledende udsalgspris 7.499,- kroner
BDV-E780W er tilgængelig fra juni. Vejledende udsalgspris 5.499,- kroner
BDV-E880 er tilgængelig fra maj. Vejledende udsalgspris 5.499,- kroner
BDV-E380 er tilgængelig fra april. Vejledende udsalgspris 4.499,- kroner
BDV-E280 er tilgængelig fra juli. Vejledende udsalgspris 3.999,- kroner

Annonce