Forside Nyheder

Pioneer LCD TV vender tilbage


Der kommer Pioneer TV på markedet igen, men indtil videre dog kun i USA og Canada.


Pioneer og Sharp har tidligere samarbejdet om LCD TV. Det var før Pioneer trak sig helt ud af markedet for TV.


Dengang benyttede Pioneer Sharps teknologi i en serie LCD TV, og de nye Pioneer Elite TV vil gøre det samme. De bygges nemlig af Sharp under licens, foreløbig dog kun til det nordamerikanske marked (USA og Canada).


Pioneer Elite bliver navnet på de nye LCD TV serier. Pioneer benytter selv brandet Elite på AV Receivere, blu-ray afspillere og højttalere.


Det bliver en serie eksklusive TV, som kun vil blive solgt igennem de autoriserede Pioneer Elite forhandlere.


Forvent dog ikke Pioneer plasma TV genoplivet, som en del af denne nye aftale med Sharp. For Pioneer solgte patenterne til Panasonic i forbindelse med lukningen af TV divisionen.


 


Kilde: Sharp

Annonce