Forside Nyheder

Pas på iPhones købt via DBA.dk


 


En svindler er løs på DBA.dk, Den Blå Avis’ site. Det erfarer Mobilsiden.dk, efter en henvendelse fra webshoppen Salgsbutikken.dk.


Fupnummeret skiller sig ud ved at være særdeles godt udført, og det er  svært på forhånd at vide, at sælgeren ikke har rent mel i posen.


Flere personer har købt brugte iPhones på DBA.dk, og fik endda en kvittering med i købet.


Men kvitteringen er falsk og telefonerne er i virkeligheden stjålne.


 


Ejere sporede den stjålne telefon


Mobilsiden.dk har fået en henvendelse fra forhandleren Salgsbutikken i Roskilde, der er blevet kontaktet af tre kunder, der alle er blevet snydt af svindleren.


Den falske kvittering bruger nemlig Salgsbutikkens navn, men i virkeligheden er telefonerne ikke købt i Salgsbutikken. Det har personalet kunne konstatere, da de sporede telefonernes unikke ID, IMEI-nummeret, på mobilerne.


De to af kunderne fandt ud af, at deres iPhone er en hælervare, da de blev kontaktet af den oprindelige ejer.


Ejeren har muligvis brugt en af de applikationer, der gør det muligt at få oplyst nummeret på det SIM-kort, der bliver sat i din iPhone, hvis den er blevet stjålet.


 


Kilde: mobilsiden.dk

Annonce