Forside Nyheder

Stor test af fem tablets – kun én vinder


TEST: Mobilsiden.dk har testet ZTE Light, Blackbird MID 7, ViewPad 7, Samsung Galaxy Tab og Apple iPad. Konklusion: De billige er håbløst ringe.


Herunder giver vi alle fem tablets et par ord og stjerner med på vejen.


Læs før du køber, så du ikke risikerer at spilde sparekronerne på den forkerte tablet.


 


 



Apple iPad


 


Apple iPad


Apple er den store vinder af tablet-testen. iPad er produceret med Apples vanlige sans for godt design og intuitive detaljer.


Egentlig er iPad blot en forstørret iPhone, men det er et plus, da systemet og betjeningen, er kendt i forvejen af mange brugere.


Men det er applikationerne er får Apple helt frem i bussen. I App Store findes et KÆMPE udvalg af særlige iPad-apps, som udnytter den store skærm til fulde. Både spil, fil, podcast, bøger, aviser og magasiner samt tusindvis af andre programmer, er en fornøjelse på iPad.


Uden alle disse apps var der ikke meget sjov ved en iPad.


Ulempen er dog, at man hurtigt kommer til at bruge mange penge, ud over købet af hardwaren, på applikationer. Det er også på papiret en ulempe at iPad ikke i internet-browseren understøtter Adobe Flash – problemet opleves dog langt mindre i hverdagen.


Internet oplevelsen er testens mest flydende og der zoomes let og elegant ved brug af to fingre (multitouch).


iPad er tablet-computeren til iPhone ejerne og den egner sig bedst til sofa- og hjemmebrug.


Pris: 6.000 kr. (64 GB 3G-version)
System: Apple iOS 4.3
Skærm: 9,7″ berøringsfølsom


Karakter: 6 ud af 6 stjerner.


 



Samsung Galaxy Tab


 


Samsung Galaxy Tab


Skærmen her er syv tommer, hvilket gør Galaxy Tab utrolig velegnet til at have med på farten.


Applikations-udvalget, som er designet til store skærme, er slet ikke i nærheden af det vi ser på iPad.


Men en del af Android-systemets grundapplikationer som kontakter, kalender, internet, videoafspiller gør fint brug af skærmens størrelse, og er således ikke blot forstørrede telefonapplikationer.


Internet-browseren har i modsætning til iPad, Adobe Flash som på den rigtige computer.


Spilproducenten Gameloft har dog fået øje på Galaxy Tab, og en række kendte spil, blandt andet Sandstorm og Lets Golf 2, findes i såkaldte HD-versioner.


Samsung giver gennem Readers Hub også mulighed for at købe danske såvel som internationale magasiner og aviser, der kan læses direkte på skærmen.


Galaxy Tab har både kamera til videotelefoni (som Skype) og fotos. Dermed kan man lynhurtigt tage et billede ved et møde af fx en Powerpoint-slide, mens der skrives notater på tab’en.


Samsung Galaxy Tab er Android-folkets tablet og et godt køb, hvis man er meget mobil.


Pris: 4.500 kr. uden abonnement.
System: Google Android 2.2 Froyo
Skærm: 7,0″ berøringsfølsom


Karakter: 5 ud af 6 stjerner.


 


 



ZTE Light


 


ZTE Light


Denne tablet ligner en Galaxy Tab og tilhører altså Android-kategorien.


Men både kvaliteten af det fysiske design og skærmen er væsentligt ringere. Der er tale om billig knirkende plastik og skærmen på syv tommer, er bleg, grynet og grim.


Dertil kommer, at skærmtypen er trykfølsom og ikke berøringsfølsom, som på iPad og Galaxy Tab. Der skal altså trykkes på skærmen, hvilket går hårdt udover brugeroplevelsen, der virker tung og gammeldags.


På internettet kan der således ikke benytte multitouch-zoom. I stedet henvises man til zoom +/- taster. Og i øvrigt er websites evigheder om at blive indlæst.


Selv LTE Light har adgang til Googles tjenester, som Gmail og kan hente apps fra Android Marked , er den så ringe, at man ikke gider bruge den i dagligdagen.


Pris: 3.000 kr. (i bindingsperioden) inklusive tablet abonnement.
System: Google Android 2.1 Froyo
Skærm: 7,0″ berøringsfølsom


Karakter: 1 ud af 6 stjerner.


 


 



Viewsonic ViewPad 7


 


ViewSonic ViewPad 7


I testen er ViewPad 7 nok det tætteste vi kommer på en 1:1 konkurrent til Samsung Galaxy Tab – og designet minder da også ganske meget om Samsungs.


Den fungerer væsentligt bedre end ZTE Light, specielt fordi skærmen er berøringsfølsom, der giver en mere flydende betjeningsoplevelse. Men betragtningsvinklen er stadig ringe, det samme er grafikoplevelsen.


ViewPad kan kun vise bruger- og menuinterfacet i liggende tilstand, så betjeningen kræver dermed to hænder.


Der er tale om en fuldkommen standard-version af Google Android systemet, uden den mindste tilpasning til tablet-brug. På dette punkt, er Samsung da trods alt foran.


ViewSonic ViewPad 7 fungerer betydeligt bedre en ZTE Light, men er stadig langt fra niveauet på Galaxy Tab.


Pris: 3.800 kr. (i bindingsperioden) inklusive tablet abonnement.
System: Google Android 2.2 Froyo
Skærm: 7,0″ berøringsfølsom


Karakter: 2 ud af 6 stjerner.


 


 



Blackbird Android MID 7


 


Blackbird Android MID 7


Her er testens absolut dårligste, men også billigste produkt. Hvis man synes skærm og betjening var dårlig på de øvrige enheder i testen, er det intet imod, hvad Blackbird Android MID 7 byder på.


Skærmen er trykfølsom, og der medfølger en betjeningspind (stylus), hvilket bare gør brugeroplevelsen endnu mere skuffende.


Der er absolut intet godt at sige om dette punkt og situationen er den, at hvis dette bliver din første tablet-oplevelse, så køber du ALDRIG en tablet igen. Det er en skændsel for denne gadget-kategori.


Pris: 1.500 kr. uden abonnement
System: Google Android 2.1
Skærm: 7,0″ trykfølsom


Karakter: 0 ud af 6 stjerner.


 


Alle de andre tablets


Der findes en stor mængde tablets i den billige kategori, som vi ikke har med i denne test. Og det værste er mængden af kina-bras vil stige eksplosivt her i 2011.


For at undgå du køber noget andet end det vi her har omtalt, så er lige et par advarsler fra andre medier.


Creative ZiiO (anmeldt af B.T.): Skærmen er simpelthen ikke god nok. ZiiO kommer aldrig i nærheden af kvaliteten på iPaden.


Scandinavian Units Unit 802 (anmeldt af T3): Der er tale om en rendyrket katastrofe.


aPad (anmeldt af PC World): Den er så langsom, at det nærmest er komisk, den har elendig skærm minder mest af alt om et stykke legetøj.


 


Se også: Recordere.dk tester Motorola Xoom. Verdens første Android 3 tablet (Android Honeycomb)


 


Web-TV: Low-end tablets er piv-ringe



 


Anmeldt af: John G. Pedersen, Mobilsiden.dk


 


Se også: Recordere.dk tester Motorola Xoom. Verdens første Android 3 tablet (Android Honeycomb)


 

Annonce