Forside Produkter HiFi & Surround

Brugeranmeldelse af Dali Lektor 6 højttalere


 


Dette er ikke en anmeldelse af en audiofil med et high-end setup til en halv bondegård, men et ganske almindeligt setup i mellemklassen, i en ganske almindelig stue.


Dali er et kendt mærke i Danmark. De fleste højttalere Dali producerer, bliver designet i Danmark mens selve samlingen foregår i udlandet. Dali’s produktrække spænder over mange forskellige kvalitets og prisklasser. I mellemklassen finder man Lektor serien.


Jeg har købt et par Dali Lektor 6 og vil i denne artikel forsøge at give en så objektiv anmeldelse af dem, der da tilsyneladende er stor underskud på danske anmeldelser Dali’s højttalere.


 


Om højttalerne.


Dali Lektor 6 bliver leveret et et par store papkasser. De er omhyggeligt pakket ind med flamingo stykker hele vejen rundt og et plasttæppe. Det er tydeligt når man pakker højttalerne ud at de skal sælges som par. Det er kun i det ene kasse at man finder spikes og manual og man ser hurtigt på bagsiden af højttalerne et L og et R mærke.


Dali bliver  leveret med 8 stk. spikes, en manual og gummidutter til at placere højttalerne på.


Højttalerne er bestykket med 2 stk. 6½” bas/mellemtone enheder og et diskantmodul med en 28mm softdome diskant. Højttalerne bliver leveret med et frontstof-stykke, som kan tages af eller vendes rundt.


Basrefleksporten er placeret på fronten, hvilket skulle bevirke at højttalerne ikke er så kritiske med afstanden til bagvæggen.
Højttalerne har en enkel 2 vejs delefilter konstruktion, som skulle give højttalerne bedre dynamik. Denne deler ved 700 og 2900 hz.


Som de fleste Dali højttalere, har Lektor serien også en høj følsomhed. Så man skal ikke skrue specielt meget op for at opnå et fint lydtryk.


Højttalernes finish er rigtig flot. Jeg fik dem leveret i sort og den sorte frontplade står rigtig flot til den sortetrækasse. Med frontstoffer påsat den “rigtige” vej kan man ikke se diskantenheden, men man kan se to fire aluminiumsbelagte holdere til frontstoffet. Ligeledes ser man det gyldne Dali mærke nederst på højttaleren. Et gennemgående karakteristika for Lektor serien.


Sætter man frontstoffet omvendt ser man den flotte diskantenhed med Dali mærket. Uanset hvordan skal der ikke lægges skjul på at det er en Dali, man har stående. Ligeledes står der påtrykt Lektor hele vejen rundt om bas/mellemtone enhederne. Ikke afgørende, men pæne detaljer.


Lektor 6 er ikke en fantastisk stor højttaler. Med sine 94 cm inklusive fødder rager den ikke specielt højt op, men har det hele i dybden hvor den fylder knap 26 cm. I bredden er den 20, hvilken lige akkurat er nok for at bas/mellemtone enhederne kan sidde i den.


Rent prismæssigt placerer Lektor serien sig et sted imellem Concept og Ikon serien. Derfor “mangler” Lektor serien også den specielle hybriddiskant konstruktion man finder på Ikon og de større modeller. Ingen bånddiskant.


 



 


Setup’et


Setuppet består af en ganske almindelig Sony STR-DH700 surroundreceiver i den mellemklasse enden, samt en Sony CDP-XB920 QS cd-afspiller.


Afspilleren har forskellige digitale lydfeltsindstillinger og den har igennem alle numrende stået på et lydfelt der ifølge manualen skulle give “high clarity” og “strength”. Undtagen under afspilningen af Taber, hvor den sættes på standard, som giver “wide ranging” og “ample spatial representation”.


Kablerne er ganske almindelige højttalerkabler købt i Fona. Jeg har ikke et skydelærred til rådighed, men jeg mener de er 2,5mm kvadrat.


Der er tilsluttet en subwoofer hvilket giver mulighed for at undersøge højttalernes evne til at gengive bassen. Ligeledes har receiveren mulighed for 2 kanals stereo (uden sub) samt Analog Direct, hvor man undgår så mange af receiverens digitale kredsløb, som muligt. Jeg vil benytte alle tre metoder.


Højttalerne bliver oprindeligt leveret med 4 små gummifødder, men jeg benytter Argon dampingfeets passende til denne type højttalere.


Rummet er ligeledes en ganske almindelig levestue, med sofa, stort vinduesparti et gulvstæppe og et par reoler. Højttalervæggen er en hård murstensvæg og bagvæggen ved lyttepositionen er gasbeton. Højttalerne står ca. 170 cm fra hinanden og 15 cm fra bagvæggen. Der er ca. 350 cm fra højttalere til lytteposition. Der er ikke benyttes akustisk forbedrende materialer af nogen art. Ej heller gardiner.


 


Musikken


Musikken består af en række almindelige albums, samt en række brændte iTunes numre, for at opnå så stor alsidighed i den valgte musik.


En blandet brændt cd, hvor følgende numre indgår:
Gary Moore – Still Got the Blues.
Nabiha – Deep Sleep.
Melody Gardot – Your Heart is as Black as Night.
The Eagles – Fast Company, Long Road Out of Eden og Hotel California.
Trentemøller – Moan (Vocal Version).


Albums:
Danser med Drenge – Vores allerbedste (afspillet i Hifi-Klubben).
Soundtracket til Chicago.
SmidtPedersen – Hr. Nedersen.


Film
Star Trek (Bluray, Dolby TrueHD)
The Killer Inside Me (Bluray, DTS HD MA)


 


Testen


Indledningsvis vil jeg kort ridse oplevelserne op i Hifiklubben. Vi fik lov til at sidde i en perfekt lytteposition og lytte til DmD – Vores Allerbedste. Vi skiftede indtil flere gange imellem de forskellige modeller, men i sidste ende stod konkurrencen imellem Ikon 6 MK2 og Lektor 6. Lektor 6 vandt til fordel på en blødere og mere rund lyd. Spørgsmålet er nu om de kan leve op til dette.


 



 


Musiktest


Efter udpakning skulle de jo tilsluttes og testes. Der blev slukket, tilsluttes og jeg startede indledningsvis med at sætte soundtracket fra Chicago på. Især på nummeret Cell Block Tango er der en en serie af klassiske trommer og tamtam’er og der er en utrolig dynamik i lydbilledet helt fra whiskers på hihat og visken, til den helt store blæserkoncert.


For at give en retfærdig vurdering tog jeg min kæreste med på råd, som lige havde siddet og lyttet til selvsamme nummer på de forhenværende fronter (Jamo A340). Hun kunne klart høre forskellen.


Især slagene på de store trommer giver et rigtig lækkert punkt, som ikke kun kan høres, men også fornemmes. Dette nummer blev både spillet med og uden sub’en tilsluttet.


Lektorne udviser en fantastisk flot og lækker dynamik. Man føler nærmest hvordan stuen bliver fuldt med musik og lyden føles ikke som om den kommer direkte fra højttalerne, men perspektiveret. Kvindernes stemmer bliver rigtig flot opløst og hihat, tams, storetrommer og bækkener lyder ganske enkelt som de skal. Dette skal naturligvis uden tvivl ses i lyset af at de på dette tidspunkt ikke var tilspillet på det tidspunkt og vi snakker højttalere til 3000 kr. stykket.


På dette tidspunkt hvor artiklen her skrives, lyttede jeg endnu engang til musikstykket og indtrykket var endnu bedre end sidst. Man kan fornemme hvordan stuen fyldes med musikken. Softdome diskanten giver virkelig en god spredning af lyden og Dali’s koncept med at højttalerne ikke skal vinkles i forhold til lyttepositionen med flugte med bagvæggen, passer fint.


En af mine yndlings kvindelige sangerinder for tiden er Melody Gardot. Jeg synes hun har en rigtig lækker stemme og den jazzede stil i musikken er fed. Så hun skulle naturligvis også indgå i testen.


En af de bedste numre hun har lavet på cd’en My One and Only Thrill, er nummeret Your Heart is as  Black as Night. Et lækkert jazznummer med blæsere og klaver.


Melodys flotte dybe stemme går rigtig godt igennem og klaveret i baggrunden kan høres og fornemmes tydeligt. Bassen ligger fint i baggrunden, men bliver på ikke noget tidspunkt for afdæmpet eller passiv. Men det fornemmes her, at Lektorne ikke helt formår at få de dybe toner med. Nu er dette nummer dog ikke det mest baspumpende. Dynanikken omkring blæserne er flot og rummelig.


For at teste basgengivelsen lidt yderligere afspillede jeg Fast Company med The Eagles. Nummeret starter udelukkende med bas og trommer, hvor guitar kommer på ved hver andet taktgennemgang og på 1 og 3 taktslag. Ved dette nummer kan man godt fornemme at Lektorne mangler en smule bas i bunden, men igen, resten af lydbilledet er rigtig flot.


Jeg gik nu videre med Hotel California. Numeret lægger ud ved guitar og bas. Og senere kommer en række flotte slag på trommernes tam’s og gulvstam. Især gulvtammen mærkes fint. Igen udviser højttalerne flot og lækker rummelighed i musikken.


Jeg afsluttede The Eagles sessionen med glansnummeret, med samme titel som udgivelsen. Nummeret lægger ud med blæst, en gong og en tenor sax, som lader højttalerens mellemtone og diskant komme til sin ret og med overgangen til guitar og trommer, kan man ikke kun høre, men  fornemme storetrommen. Glen Frye’s stemme går lækkert igennem og man bemærker i grunden ikke Lektornes mangel på bas, før man skifter over til at lade sub’en spille med.


For lige at afslutte rock og blues genren, skulle jeg lige køre Still Got the Blues igennem som også efterfølger Long Road Out of Eden på den brændte cd.


Igen kommer Lektornes softdome diskant til sin ret, men man kan godt påpege at Gary Moore’s guitar måske kunne mangle noget saft i det allerhøjeste toner. Men hvis man så sammenligner med de mellemliggende soloer i Hotel California, kunne man forestille sig at musikken er mixet således.


Afslutningsvis ville jeg afprøve Lektornes evner til at sætte gang i festen. Dette gjorde jeg med Deep Sleep og Moan med Trentemøller. Ligeledes vil jeg sætte højttalernes gengivelse af mandestemmer på prøve (en ting som Mentor 6 er blevet kritiseret lidt for) med stykket Taber fra cd’en Hr. Nedersen.


Deep Sleep er et godt gedigent popnummer af den danske kunsterne Nabiha. Nummeret er ikke et  decideret diskoteksnummer og det mangler derfor en hårdtslående pumpende bas, men ikke desto mindre er Lektorne i stand til at gengive en fint bastryk. Musikstykket er præget af Nabihas rene alt /meso-sopran stemme og en blanding af elektrolyde og instrumenter.


Jeg må indrømme at musikstykket på sin vis lyder en smule fladt, men det er min overbevisning at det er musikken der er produceret sådan og ikke højttalerne. Denne overbevisning kommer jeg frem til efter at lytte til Moan. Moan er en et ikke typisk trancenummer, men minder om en blanding af almindelig trance man møder til Rave-parties og Jean-Michel Jarré. Bassen træder tydeligt igennem og Lektornes erkendte mangel på gengivelse af den dybe bas forsvinder lidt i nummeret. Bassen træder tydeligt frem og har gennemslagskraft, uden at blive tung og buldrende.


De små elektroniske lyde som trancenumre er kendt for lader virkelig Lektornes evne til at skabe et dynamisk og bredt lydbillede til sin ret. Den kvindelige vokal kan til tider virke lidt tam, men der er intet tidspunkt hvor det lyder decideret dårligt. Lektorne kan sagtens bruges til at skabe en fed feststemning, men de har slet ikke baselementerne til at skabe et tungt præcist bastryk, som man forventer fra et diskotek. Til dette skal man enten have fat i en Lektor 8, en præcis sub eller en Cerwin-Vega, som er skabt til formålet.


Den sidste lyttesession gennemførte jeg med nummeret Taber, som er et humoristisk, men også flot a capella nummer, hvor et mandekor udelukkende synger ordet taber, med forskellig klang, tonalitet og rytme. For at sætte Lektornes evne til at give mandestemmerne dybde og fylde, slog jeg receiveren over på Analog Direct, som ifølge specifikationerne for receiveren, betyder at signalet føres uden om de digitale kredsløb og skulle derfor give en lyd der lægger så tæt op af det originale mix. Ligeledes slog jeg cd-afspillerens A/D lydfelt over på standard.


Lektorne formår at give koret en lækker klang og de dybe basser bliver gengivet naturligt og tro mod hvordan man forestiller sig et kor af den type kunne lyde. Lukker man øjnene kan man fornemme et mandekor står foran sig. Dog kunne jeg på dette tidspunkt ikke spille med et så højt lydniveau. Men lektorne formår at gengive mandestemmer med en lækker dybde, uden at blive voldsom, unaturlig eller vulgær.


 



 


Filmtest


Jeg vil her kort præsentere de tanker jeg har gjort mig om Lektornes evne til at gengive lyden i film. Dette forekommer meget naturligt, da det jo er en 7.1 kanals surroundreceiver jeg spiller på. Den første film jeg har set indtil flere gange ved flere forskellige lydstyrker, er Star Trek. Filmen er til forskel fra andre Star Trek film en science-fiction actionfilm i højt tempo og det kommer bestemt til udtryk i lydsporet til filmen. Lyden er fuld af små sjove lyde, gengivet fra de klassiske Star Trek film og er generelt en heftig omgang.


Specielt bliver affyringen af romulanske våbeb gengivet med en klarhed og dynamik, som er fantastisk set i lyset af at højttalerne hører til i den billigere ende. Særlige scenen hvor de føderale skibe sætter afsted imod Vulcan sætter Lektornes evne til at gengive en stram og præcis bas, da skibe sætter ind i Warp med et højt, men præcist brag. Lektorne klarer det rigtig flot.


Filmen The Killer Inside Me er en thriller der handler om betjenten Lou Ford, som er et klassisk ekspempel på en kommende seriemorder med yderst traumatiseret barndom og en mor der inviterer ham til at spanke hende og en halvbror der voldtager unge drenge. Filmen udtager sig i de sene 40’er i Sydstaterne og lydsporet byder derfor på masser af musik typisk for den tidsalder. Generelt i filmen kommer der ikke de store udfald i lydsporet, men der er masser af simple effekter som biler der kører forbi billedet og masser af tale.


Et par gange i filmen bliver der affyret våben. Især sent i filmen bliver der affyret en stor salonriffel og lyden fra denne bliver gengivet med et hård og præcist lydtryk, uden at virke buldrende eller unaturligt.


I slutningen af filmen forekommer en enorm eksplosion, som Lektorne igen formår at gengive flot og naturligt.


 



 


Samlet vurdering


Dali’s Lektor 6 er bestemt en værdig højttaler. Hvis man ikke bryder sig om den skarpe diskant, som man møder i Ikon serien (med hybrid diskanten), men stadig vil have en præcis og tydelig diskantenhed, samt en tydelig mellemtone, så er Lektor 6 klart en højttaler man bør lytte til. Jeg oplevede allerede en lækker lyd og klarhed da højttalerne blev tilsluttet og jo mere jeg lytter til dem, jo gladere bliver jeg for dem.


Lektor 6 mangler ganske rigtig noget i bunden, men det er ikke noget jeg mener er værd at bide mærke i og set i lyset af at de fleste setups i dag også inkluderer en subwoofer til at tage de sidste toner i bunden, så er det ikke noget jeg mangler. Ser man specielt på et musikstykke som Moan, så virker musikken hel og rund og man får på intet tidspunkt det indtryk at der mangler en god solid bund. Sætter man derimod en subwoofer til, så bemærker man først at Lektoren bare ikke kommer helt dybt nok.


Set i lyset af at Lektor 6 befinder sig i den billigere ende af Dali’s højttaler lineup (2.999 kr pr. stk.), så vil jeg bestemt  anbefale Lektor 6 som en rigtig god højttaler til prisen. Samtidig er Lektor 6 hverken en fantastisk stor højttaler, men det er også en flot designet højttaler, som jeg personligt mener kan passe ind i mange stuer og sammenhænge. 


 

Annonce