Forside Nyheder

Både Android og iPhone sender bigbrother data

 


Både Apple og Google telefoner sender løbende informationer tilbage om hvor telefonerne er, sammen med øvrige data som registrerede WiFi netværk i nærheden.


Ifølge en rapport fra The Wall Street Journal, så står det endnu værre til med smartphone brugernes beskyttelse af privatlivet end først antaget.


Google Android og Apple iOS telefoner sender løbende data tilbage til moder-selskaberne, om hvor telefonerne befinder sig lige nu.


Udover oplysninger om hvor telefonerne befinder sig geografisk, overføres også oplysninger om tilgængelige WiFi netværk i nærheden.


Disse data opsamles løbende, og overføres til moderstationerne minimum hver 12. time. For nogle telefoner hver time.


Dermed opererer både Google og Apple på kant med privatlivets fred.


Google har tidligere fået domme mod sig, for at indsamle data om hotspots via Google Streetview bilerne.


Det er ikke lykkedes Reuters at få en kommentar fra hverken Google eller Apple.


 


Kilde: Reuters via Wall Street Journal

Annonce