Forside Nyheder

DR HD ventes omdannet til DR 3D



Der tegner sig et flertal for, at Danmarks Radio skal afgive DR HD til fordel for fremtidens 3D format.


3D er fremtiden. Snart skal vi allesammen sidde med brillerne på og se X Factor. Der tegner sig nu et flertal, for at Danmarks Radio bør trække den udvikling frem.


Det skal ske ved at DR HD nedlægges, og erstattes af DR 3D. En ny kanal der kun kan ses med briller, og den skal sende 3D døgnet rundt.


Udenfor udsendelserne skal kanalen fyldes med 3D Demo optagelser af Bonderøven i arbejde. Det sker via specielle 3D kameraer rundt omkring på gården; Hvor dyrenes privatliv bevares via automatisk sløring – en teknik udviklet af Lirpa TV.


“Vi har længe ønsket politisk opbakning for mere 3D TV. Min søn har selv lige købt en ny 3D fladskærm, og brokker sig over hvor lidt indhold der er.” udtaler formanden for Danmarks Antenneforeninger, Tage Antonne, til recordere.dk


Medieordfører Satto Boel mener at dette kun er begyndelse: “Om få år er alle public service kanaler herhjemme 3D. Også de øvrige DR og TV 2 kanaler. Det er jo fremtiden”, udtaler hun.


Hverken DR eller TV 2 kender noget til planerne. 


 


 


 


 


A P R I L S N A R


Dette var recordere.dk aprilsnar 2011


 


 

Annonce