Forside * Nyheder

HTCs nye Android topmodel hedder Sensation


 


HTC’s nyeste topmodel er netop præsenteret i London. Se video, billeder og beskrivelse af den her.


HTC har annonceret en ny topmodel. Navnet er HTC Sensation.


HTC Sensation skal sætte nye standarder for, hvordan brugerne oplever “underholdnings-delen” på mobiltelefonen.


Skærmen på HTC Sensation er en 4,3 tommer qHD-skærm med en opløsning på 540×960 pixel, og så har den en 1,2 GHz dual-core Qualcomm Snapdragon processor.


 


 


Video fra præsentationen i London



Video fra mobilsiden.dk optaget i forbindelse med pressemødet i London


 


 


HTC Sense 3.0


Den ekstra power betyder, at brugerinterfacet HTC Sense (3.0) nu har fået et mere 3D-agtigt udseende – sådan som vi har set det på den kommende tabletcomputer HTC Flyer.


Låseskærmen er også optimeret, så man nu kan tilgå nogle udvalgte genveje, uden at åbne telefonen. F.eks. kan kameraet eller mailen trækkes direkte ned på “lås op”, hvorefter den pågældende applikation åbner.


Designmæssigt følger Sensation op, hvor Legend startede, nemlig ved at være udformet i ét stykke aluminium. Med afrundende former.


Og tidligere har HTC udtalt, at brugeroplevelsen var vigtigere end specifikationerne. Men med Sensation er specifikationerne nu også ganske interessant læsning.


 



 


Andre nye features


HTC har med Sensation også fremvist et nyt unlock-mode, som ser ud til at være inspireret fra applikationer der kan downloades i Android Marked .


Det nye unlock-mode giver muligheden for man kan trække de selvvalgte applikationer ned i en cirkel – og det valgte program starter så op direkte fra unlock skærmen.


Vejr widgets har også fået nye features – i form af nye animationer og lyde.


HTC lover også, at kameraet på 8 megapixels, vil kunne starte op hurtigere end det nogensinde før er set på HTC’s produkter, så man ikke går klip af det perfekte “Kodak moment”.


 



 


Pris og tilgængelighed


HTC Sensation kommer i butikkerne i løbet af andet kvartal 2011.


Prisen ventes at lande på omkring 4.800 kr. uden abonnement.


 


 


Øvrige specifikationer


Android: 2.3.3
HTC Sense: 3.0
Dual-Core processor på 1,2 GHz fra Qualcomm


Størrelse: 126.1 x 65.4 x 11.3 mm
Vægt: 148 gram
Skærm: 4.3” SLCD – Gorilla glas
GPS 
Gyro sensor
Digital kompas
Bluetooth 3.0
DLNA
HDMI
Wi-Fi
3.5 mm jackstik
microSD (SD 2.0 kompatibel)


Kamera:
8 megapixel med autofokus og dual LED flash
VGA front kamera
1080p HD video-optager


Batteri: 1520 mAh


Taletid: Up til 495 minutter
Standby tid: Op til 350 timer


 


 


HTC video


Sådan præsenterer HTC selv den nye topmodel



 


 


Billeder


Her er friske fotos af HTC Sensation.












 


Kilde: mobilsiden.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.