Forside Nyheder

YouSee sender spansk topfodbold i 3D


Er du en af dem, der har købt et 3D tv, er det måske på lørdag, du skal invitere familie og venner til 3D-forestilling foran skærmen.


Når de to tophold og ærkerivaler, Real Madrid og FC Barcelona, lørdag tørner sammen i den spanske fodboldliga transmiteres begivenheden i 3D.


CANAL+ har rettighederne til kampen, og normalt kræver det særskilt abonnement for at kunne se Canal+; Men i anledning af topopgøret har Canal+ og YouSee aftalt at gøre kampen frit tilgængelig for alle YouSee kunderne.


“Hvis man skal vise, hvad 3D kan give af tv-oplevelser, er der næppe noget bedre end sport, og der er netop ”El Clasico” jo toppen af poppen. Så jeg synes, det er en oplagt mulighed for at prøve formatet af”, siger vicedirektør Ulf Lund, YouSee.


Det er et års tid siden, at de første 3D TV kom på markedet. Brancheforeningen BFE skønner at der er solgt ca. 30.000 3D-TV herhjemme, og skønsmæssigt befinder halvdelen af dem sig i et hjem med signaler fra YouSee. Så det er endnu et niche område, men måske netop derfor bør du stille ekstra stole frem lørdag aften hvis du har sådan et TV.


3D-udgaven af kampen vises på en særlig eventkanal på programnummer 125. Der vil være signal på eventkanalen fra om eftermiddagen lørdag.


Kampen er begynder kl. 22.


 


Kilde: YouSee

Annonce