Forside Nyheder

Åh nej, Sony hacket … igen.


Åh nej, Sony hacket … igen…


Her gik man og troede, at man havde set det værste for Sony, men nej. Sony Online Entertainment har fået stjålet næsten 25 mio. onlinebrugers data.


Mens man stadig går rundt og ryster på hovedet over ”hackergate” på Sony Playstation Network, er det nu kommet frem, at en anden division hos Sony har fået stjålet 24.6 mio. brugers data samt ca. 13.000 kreditkort og bank informationer.


Hackerne har fat i navn, adresse, telefonnr, email, fødselsdato, køn og brugernes online navn og dertilhørende kodeord.


 


Sket næsten samtidigt som PSN angrebet


Angrebet skete den 16. april og varede et par dage, og hackerne har derfor haft frit spil over to uger.


Kreditkort informationen der er stjålet er fra brugere udenfor USA, og det betyder, at har du en online konto hos Sony Online Entertainment (f.eks. DC Universe Online og EverQuest), så skal du ligesom de mange PSN brugere nu til at holde øje med dit kreditkort kontoudtog.


Det er endnu værre for brugere i Tyskland, Holland, Østrig og Spanien, for der er næsten 11.000 brugeres bankinformation blevet stjålet. Informationen lå i en forældet database fra 2007.


Hvorfor en forældet database fra 2007 stadig kunne nås udefra, har Sony ikke svaret på.


 


Nu er Sony Online Entertainment også lukket


Ligesom med PSN har Sony straks lukket ned for tjenesten, så nu er der mange mio. spillere der ikke kan få deres daglige dosis Everquest.


Der er ingen udmelding om hvornår Sony forventer at kunne åbne for tjenesten igen, men en ting er sikkert. Sony har absolut ingen point tilbage på tillidskontoen, og der skal meget til at folk genvinder tilliden til deres tjenester.


 

Annonce