Forside Indhold og distribution Spil features

Spilanmeldelse: Cabelas Dangerous Hunts 2011


Indrømmet, jeg har altid haft svært ved at se fidusen i jagt for sjov eller trofæernes skyld. Jeg mener, hvorfor støve rundt i timevis i jagten på et uskyldigt dyr når vi trods alt lever i en tid der ikke kræver at vi tosser rundt som urbefolkningen? Så hellere gå på jagt i spilform, hvor man mageligt kan sidde i sofaen uden et eneste dyr lider under ens primalagtige opførsel. (undskyld alle jagtinteresserede :-))


To spilmodes


Dangerous Hunts 2011 byder på to spilmodes – Story og Gallery. I storymode drager du på jagt med din bror og far, der vist nok begge har en skrue løs. I hvert fald insisterer farmand på at du tygger dig igennem et varmt hjerte fra den første buk du nedlægger. Formentlig er der tale om et ritual, men jeg fandt aldrig rigtig glæde ved mit fædrende ophav (i spillet vel at mærke). 



Spøg til side. Historien starter ud som en simpel jagt, hvor du skal bevise, at du efter mange års fravær fra jagtmarkerne, stadig kan betjene en riffel. Dette fungerer som en udmærket oplæring i spillet. I løbet af historien drejer plottet sig over mod, at der findes andet og langt værre ting i skoven, end de dyr I fra starten drog ud for at nedlægge. Uden at have spillet de tidligere jagtspil i Cabela serien, synes jeg at storymode fungerer udmærket. Selvom spillet ofte er temmelig overdrevet i forhold til dyrs adfærdsmønstre, så er det ret underholdende at skulle snige sig ind på et intetanende dyr. Havde udviklerne holdt sig til denne stil havde karakteren nok været lidt højere, men desværre bliver spillet meget hurtigt meget actionpræget og pokkers frustrerende da du konstant jages og derfor ender med at løbe baglæns og skyde det meste af tiden. Denne løben baglæns medfører ofte døden og dermed genspilning af samme bane mange gange. Jeg havde derfor helt klart foretrukket at fokus havde ligget på selve jagtelementet. 


Til at finde dyrene er du udstyret med huntersense, en særlig evne, hvorpå du kan udfinde spor af dyrene. Det er typisk fod- eller blodspor, mens huntersense også kan pege dig på collectibles, ekstra ammunition, energi og lignende. Benyttes jagtsansen nedsættes tempoet og synes indsnævres, hvilket gør at du ikke skal blive i denne tilstand for længe ad gangen, idet du simpelthen ikke ser dyr før de er meget tæt på dig.



Gallerymode, hjemstedet for gunslingers


Spillets anden spilmode, gallerymode, er stedet hvor du eller flere kan kaste jer over en seriøs gang nedslagtning. Her skal ikke tænkes, ikke styres eller ses cutscener. Det handler udelukkende om at pløkke alt som rører sig, stort som småt. Der skal skiftes våben og enkelte dyr kan skydes med bonus til følge, men derudover handler det blot om at nedlægge dyr og optjene flest mulige point.


Kald mig snerpet, men det stak lidt i mig da horder af små bambier, flygtende ænder, bjørne og andet blot skulle nedlægges for sjov. Dobbeltmoralsk må være mit mellemnavn, for nedslagtning af mennesker i diverse skydespil har aldrig rørt mig det fjerneste, men DYR…det kan man da ikke.


Ok det sidste er sagt lidt i spøg, for gallerymode er måske usmageligt, men også ganske underholdende, især når et par venner indfinder sig. To kan i øvrigt spille side om side og det fungerer fint.


Top Shot Elite



Move, Top Shot Elite eller almindelig controller


I Dangerous Hunts 2011 har du flere muligheder ved valg af styring. Den kedelige og mest upræcise er den traditionelle controller. Den er i mine øjne slet ikke hurtig nok, når flere dyr skal bekæmpes på samme tid og det giver ikke den rette følelse, da jagt helst skal foregå med en riffel i hånden.


 Heldigvis understøtter spillet også move samt Activisions hjemmeudviklede gevær, Top Shot Elite. Begge dele virker bedre end controlleren, men desværre ikke godt nok. Jeg testede med moven koblet på Sharp Shooter geværet og det fungerede til dels. Jeg siger til dels, da udviklerne af uvisse årsager har undladt en ordentlig kalibrering af moven, hvilket betød at den ind i mellem blev temmelig upræcis. Har man i øvrigt først valgt controller, kræver det en genstart af spillet, hvis du vil skifte til en anden styreform – temmelig klodset må man sige.


Som nævnt  har Activision udviklet deres eget gevær ved navn Top Shot Elite. Spillet kan købes med eller uden Top Shot Elite. Geværet er kvalitetsmæssigt i orden og der medfølger en trådløs sender som smækkes i din PS3, hvorefter forbindelsen til Top Shot Elite er oprettet – simpelt og ligetil. Derudover placerer du en infarød sender over eller under tv´et (som du kender det fra Wii). Den infarøde sender opfanger hvor du peger geværet og også denne er trådløs, hvilket må siges at være et must i disse dage. Selve geværet er forsynet med et temmeligt ubrugeligt sigtekorn, samt de nødvendige knapper. Derudover har geværet en pump-funktion, hvormed du reloader som sad du med en shotgun mellem hænderne.


Top Shot Elite gør det kun en brøkdel bedre end Move og det skuffer at også Top Shot Elite ind i mellem bliver for upræcis i forhold til at sigtekornet på skærmen ikke er ud for hvor du sigter. Man lærer med tiden at kompensere for dette, men når der er mange fjender på skærmen på samme tid, bliver det temmeligt frustrerende. Dog kan Top Shot Elite i modsætning til moven kalibreres lidt grundigere, hvilket må være Activisions argument for at du køber deres kontroller fremfor Sonys Move.


Spillets største problem i forhold til styringen er, at der kræves en ret stor stue for at dine bevægelser opfanges korrekt. Spillet siger to meter fra skærmen, men jeg fik først nogenlunde kontrol ved 3,5-4 meter, hvilket må siges at være alt for meget, og i hvert fald mere end mange drengeværelser kan præstere.



Konklusion  


Cabelas Dangerous Hunts 2011 forsøger at ramme både den actionkrævende spiller og ham der gerne vil gå lidt seriøst på jagt. Spillets gallerymode handler blot om at sigte og skyde og kan være god underholdning med vennerne. Historiedelen er lidt mere svingende da der dels bydes på spændende elementer når dyr skal opspores og nedlægges på professionel vis. Men desværre også unødvendige scener, hvor skærmen vælter med frådende og voldsomt aggressive dyr, der alle som en vil æde din strube. Storymode kan samtidig være voldsomt frustrerende pga den upræcise styring og de dertilhørende dødsfald.


Spillet kan styres med move, DualShock controller eller det til spillet udviklede Top Shot Elite lysgevær. Fælles for de tre styremetoder er at de burde have været mere præcise. Indtil videre er Dangerous Hunts 2011 det eneste spil som understøtter Top Shot Elite (flere spil loves dog på vej), så har du en move er der i mine øjne ingen grund til at købe Top Shot Elite geværet, da det ikke tilbyder noget moven ikke kan levere. Sandt at sige forstår jeg slet ikke at man vælger at lave et spil som understøtter move, samtidig med at man laver sit eget gevær.


Vi er nået til et stadie hvor spil er så flotte grafisk at de kan gengive virkeligheden på fornuftig vis. Cabelas Dangerous Hunts 2011 gør et hæderligt job med at gengive vildnis, dyr og jagtsteming og det er i sidste ende med til at gøre spillet spiselidt for den skydegale, men så heller ikke meget mere. 


Plus: Udfordrende når man skal snige sig ind på byttet.


Minus:  For upræcis styring, ingen skift mellem controllere under spillet, ingen kalibrering af move, for lidt fokus med “seriøs” jagt i spillets storymode, man skal sidde langt fra skærmen pga styringen.


Karakter: 50%


 


Udgiver: Activison


Ude nu til pc, Wii, ds, PS3 og Xbox 360


Testversion: PS3

Annonce