Forside Nyheder

Pioneer computer højttalere


 


Den tidligere brugerudnævnte konge af fladskærms-tv, Pioneer, har fundet et nyt forretningsområde. Nu skal computeren have lidt bedre lyd.


Selvom Pioneer forlod markedet for fladskærms-tv, har de ikke forladt passionen for gode billeder og lyd. De dyrker stadig markedet indenfor produkter som AV-receivere, blu-ray afspillere, stereoanlæg, højttalere, navigation og bilstereo.


Men nu bevæger Pioneer sig også ind på et nyt område: Lyden på skrivebordet.


Pioneer S-MM301 er et 2.0 stereosæt højttalere, og Pioneer S-MM751RU (billedet) er et 2.1 stereosæt, beregnet til brug sammen med computere. Sidstnævnte er med subwoofer.


Højttalerne har Pioneer designet så de er kompakte, og dermed lette at tage med i computertasken på rejser også. Frontgitter er metal, og højttalerne forbindes med enten USB eller analog line-in.


“Vores mål med disse højttalere er at bringe noget af oplevelsen fra Pioneers større lydsystemer ind på skrivebordet”, fortæller Chris Walker der står for A/V marketing og produkt udvikling hos Pioneer.


Det største sæt, Pioneer S-MM751RU, kommer med en lille “kontrol-puck” der kan styre lydstyrke samt play/pause/rewind/forward. Det benytter Maxx Bass Dynamic Sound teknologi. Der er også en SD kort læser dette system. Ydelsen er 2×10 watt på satellit-højttalerne og 20 watt på subwooferen.


Produkterne er på gaden i USA nu til hhv. $49 og $129. Omregnet til danske forhold vil det give en pris lige omkring 400 kroner for det lille 2.0 sæt S-MM301 og omkring 1100 kroner for 2.1 systemet S-MM751RU.


Det vides endnu ikke om Pioneer vil forhandle dem på det danske marked.


 


Kilde: Twice

Annonce