Forside Nyheder

DR’s radio-app driller lytterne


 


DR Radio på smartphone


DR Radio applikationen skaber problemer for lytterne på både Android og iPod Touch.


Det kan være en udfordring at være bruger af DR’s radioapplikation på Android-mobiler og Apples iPod Touch.


Brugerne har over det seneste stykke tid oplevet, at lyd-streamingen slet og ret, overhovedet ikke starter – hvilket også præger det forum, som DR har på nettet.


Resultatet er en applikation til radio, der i øjeblikket er ubrugelig til sit formål, nemlig at høre radio.


iPhone-applikationen har derimod ingen problemer med at afspille DR’s kanaler.


 


DR kender til problemet


“Det er et problem vi er klar over. Vi betragter det som driftskritisk, og derfor har det høj prioritet. Men det tager noget tid at finde fejlen, og efterfølgende få den rettet, og eventuelt sendt en opdateret app ud,”  fortæller Johan Winbladh fra DR Medier til Mobilsiden.dk.


Han kan i øjeblikket ikke give noget bud på, hvornår man igen kan lytte med på Android og iPod Touch.


Hvis brugerne af DR’s applikationer oplever fejl, så opfordrer DR til, at man skriver en kommentar i det forum, som er tilknyttet den enkelte app.


Mens DR’s radiolyttere venter på et fix i den officielle applikation, kan DR i stedet lyttes gennem den internationale radioapplikation Tunein Radio der findes til Android og Apples enheder, samt i en webversion der kan benyttes på computeren.


 


Kilde: mobilsiden.dk

Annonce