Forside IFA IFA 2011

Opsigtsvækkende AirPlay-højttalere fra Philips


Philips Fidelio SoundRing er helt rundt og koster 2.500 kroner.


Opsigtsvækkende AirPlay-højttalere fra Philips


To nye AirPlay-højttalere med forfriskende design, der angiveligt er i stand til at producere en anstændig lydoplevelse.


Har du kastet dig i armene på Apple og firmaets AirPlay-teknologi, så tag et kig i retningen af Philips? nye Fidelio-anlæg.


Fidelio SoundRing med AirPlay, også kendt som DS3800W, er helt rundt og skal vi tro Philips, så giver den en ?naturlig og omsluttende lyd, der fordeler sig ligeligt i alle retninger i rummet.?  Den er udstyret med et centralt basrør og fire drivere, og koster 2.500 kroner.



Den noget større SoundCurve leverer bedre lyd og dybere pas. Her er prisen 3.500 kroner.


Er du ude efter noget lidt mere traditionelt, så har Philips sin nye Fidelio SoundCurve med AirPlay, eller DS8800W, der ifølge firmaet ?leverer exceptionel lydkvalitet.? Det sker angiveligt via den krumme bagvæg, der ?skaber en højeffektiv akustisk struktur i lydgengivelsen, der reducerer intern resonans og eliminerer vibration og forvrængning.? Okay, det lyder imponerende nok. Prisen er 3.500 kroner.


Begge anlæg kan streame musik fra dit iTunes-bibliotek og Apples håndholdte gadgets. Henter du Fidelio-applikationen fra iTunes, så får du også adgang til clockradio- og alarmfunktioner, en equalizer og TuneIn-radio med adgang til over 7.000 radiostationer verden over.


Tilbage i marts lancerede Philips også Fidelio SoundSphere med AirPlay, der står i hele 6.000 kroner.

Annonce