Forside IFA IFA 2011

Samsung introducerer Samsung Galaxy Note


Hele 5.29″ mobil kærlighed. En stor telefon, eller en lille tablet ?


Samsung introducerer Samsung Galaxy Note


Er det en telefon ? Er det en tablet ??, Nej det er da en TeleTablet.


Samsung smelter nu telefon og tablet tættere sammen i deres nye Galaxy Note. Med en 5.29″ Super AMOLED skærm med en opløsning på 1280×800.


Samsung Galxy Note kommer med Android 2.3 Gingerbread, 8MP kamera og 2MP kamera til videotelefoni og chat, en dobbeltkernet 1.4 Ghz CPU og hele 2.500Ah batteri, der skulle give en fantastisk batteritid (Som vi som altid vil se før vi tror på det).


Samsung Galaxy Note vejer 178 gram, og har HSPA+ (Super 3G), så du kan surfe med høj hastighed på rejsen.



På ydersiden ligner Galaxy Note en forvokset Galaxy SII


Pennen er tilbage.


Husker du din elskede Windows Mobile telefon, hvor du havde en pen var den eneste måde at bruge det grafiske interface. Dem troede vi jo at vi havde vinket farvel til for længe siden, men Samsung har sødt skjult en pen, så du rent faktisk kan håndskrive noter på din Galaxy Note.


Galaxy Note kan anvendes både som smartphone og notepad. En kundeundersøgelse foretaget af Samsung viste, at mange mobilbrugere efterspurgte muligheden for at kunne skrive tekstbeskeder med fri hånd ved hjælp af en pen. Galaxy Note er derfor udstyret med en pen, så du hurtigt kan skrive noter eller opdatere kalenderen uden at skulle anvende det traditionelle tastatur, fortæller Samsung i en netop udsendt pressemeddelse.


Men bare rolig. Der er stadig et stærkt touch interface på Galaxy Note. Og pen’en skal kunne bruges til skriftgenkendelse, tegning på skærmen og noter.



Pennen er skjult i bunden af telefonen. Vil du bruge en Pen igen ?


 


Pris og levgering er endnu ikke kendt.


Recordere.dk er på IFA 2011, og vi besøger naturligvis Samsungs stand, så forvent en mere omfattende artikel om emnet, efter vores tour på deres stand.

Annonce