Forside * Nyheder

Skuffer Samsungs nye Mango-mobil?


Samsung Omnia W kommer med Windows Phone 7.5 og kan blive din for 2.600 kroner.


 


Samsung afslører Omnia W – firmaets første Windows Phone 7.5-mobil. Men er den hvad vi havde håbet på?


Samsung har endelig løftet sløret for sin første smartphone med Windows Phone 7.5, også kendt under navnet Mango. Mobilen, der har fået navnet Omnia W, har en 3,7-tommer skærm, en 1,4-gigahertz dualcore-processor og en tykkelse på 10,9 millimeter.


Derudover får du 512 megabyte hukommelse, otte gigabyte intern lagerplads og et 5-megapixel kamera på bagsiden. Alt det i en pakke, der vejer 115,3 gram.


?Samsung Omnia W er en fantastisk gennemført mobiltelefon, som med den seneste Windows Phone 7.5 software har to enestående styrker; den har en meget enkel opbygning, og alle de vigtigste mailstandarder er understøttet. Du får nemt overblik over de vigtigste funktioner og har let tilgang til de funktioner, du bruger dagligt,? siger Søren Karmdal, salgschef for Samsung Danmarks telekom-division.


I Omnia W findes også en indbygget Wi-Fi-router, der deler 3G-forbindelsen via WiFi. Så uanset om du er på køretur med børnene, er med familien i sommerhus eller sidder i lufthavnen med kollegaerne, kan I få forbindelse til internettet med Omnia W?s WiFi ved at søge efter trådløse netværk på din mobil, lyder pressemeddelelsen.


Hvis du ikke er lige så begejstret som Søren fra Samsung, så er du ikke alene. Der er på ingen måder tale om en ?Samsung Galaxy S II med Windows Phone,? som mange går og venter på.


Til gengæld er Samsung i stand til at sælge Omnia W for blot 2.600 kroner uden abonnement.


Alligevel spår vi skuffede miner hos Microsoft, der uden tvivl gerne ville se et flagskibsprodukt fra Samsung med hurtig indmad og ultratynd profil.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.