Forside * Nyheder

Samsung vil have blokeret salg af iPhone 4S


 


Samsung planlægger at anmode om et foreløbigt påbud mod salget af Apples iPhone 4S


Patentstriden imellem Samsung og Apple fortsætter i retsalene rundt omkring i verden, og nu hvor Apple er klar med en ny iPhone vil Samsung forsøge at blokere salget af den.


Der bliver tale om retsager i hhv. Paris og Milano, og kravet vil i første omgang være at blokere salget på de markeder.


Samsungs anmodning om foreløbige påbud i Frankrig og Italien vil begge bero på to patentkrænkelser relateret til trådløs telekommunikations-teknologi, der involverer WCDMA-standarder (Wideband Code Division Multiple Access) til mobiltelefoner med 3G.


Teknologien, der er blevet krænket, er afgørende for at tele-netværk og mobiltelefoner kan fungere pålideligt. Samsung mener, at Apples krænkelse er så alvorlig, og at salget af iPhone 4S bør forhindres.


“Apple fortsætter med at krænke vores immaterielle rettigheder og har til hensigt at ?free-ride? på vores teknologi. Vi vil derfor standhaftigt beskytte vores intellektuelle ejendomsret. Samsung har også planer om at indgive foreløbige påbud i andre lande efter yderligere undersøgelse af sagen.” fortæller Samsung i en pressemeddelelse.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.