Forside Nyheder

TDC skruer op for mobilt bredbånd


TDC leverer nu op til 32 megabit per sekund på alle mobile bredbåndsløsninger.


 


32 Mbit 3G


Har du mobilt bredbånd hos TDC, så kan du nu glæde dig over, at den danske telegigant skruer hastigheden op til 32 megabit per sekund. Ganske gratis.


Har du mobilt bredbånd hos TDC med begrænset hastighed på eksempelvis seks eller 15 megabit per sekund, så kan du nu glæde dig over, at TDC skruer op for hastigheden, så du får op til 32 megabit, og endda ganske gratis.


“Med fri hastighed på mobilt bredbånd, nærmer vi os sidste del af rejsen mod at sætte hastigheden fri. Vi vil gerne sikre, at vores kunder hele tiden har den bedste mulige mobile bredbåndsoplevelse, som giver adgang til en masse gode oplevelser,” siger Johan Kirstein Brammer.


 


Op til…


TDC advarer dog samtidig mod for store forventninger Hastigheden vil variere alt efter type af hardware samt antal brugere på og afstand til masten, forklarer TDC i pressemeddelelsen.
 
“Kunderne vil alt andet lige få en bedre oplevelse. Men det vigtigste er, at vi med frigivelse af hastigheden kan snakke indhold og gode oplevelser,” siger Johan Kirstein Brammer.


Er 32 megabit ikke nok for dig, så kan du også kaste dig over TDCs mobile bredbåndbaseret på LTE-teknologien. Her får du op til 80 megabit per sekund i København samt landets øvrige ni største byer.


 

Annonce