Forside * Nyheder

Få projektor til din iPhone


Få projektor til din iPhone


Den amerikanske butikskæde Brookstone, har det med at overraske med gadgets du ikke vidste du behøvede. Og med overskriften “Sprød og klar video” har de gjort det igen.


Nu kan du få en batteridock med indbygget 15 lumen LED DLP pico projektor. Og med en opløsning på “hele” 640×360 er du garanteret et billede på op til 50″. Med 15 lumen, tror vi mere du skal være glade hvis du kan vise et billede på knap 20″.


Der er også indbygget højttaler i docken, så du kan nyde den sprøde lyd på hele 0.5W.



Kan også bruges som mobillader


Udover at være en mobil projektor, har den indbygget et 2100 mAh batteri, som kan genoplade din iPhone. Enheden lades iøvrigt op via et std. mini USB stik.


Så står du med ca. 1.500 kroner (229,99 USD), så skynd dig ind på Brookstone, og køb den gakkede gadget før din nabo.


Bemærk, utilsigtet brug af ironi kan have forekommet i denne artikel

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.