Forside Nyheder

Gratis Slingplayer til Boxee Box


Sling Media har lavet en gratis app til Boxee Box.


 


Med ny app kan du streame dit tv-signal direkte ind i din Boxee Box.


Med en Slingbox kan du tage dit tv-signal og streame det rundt i huset og endda ud på nettet, hvor du fra et hotelværelse på den anden side af verden kan sidde og se Borgen eller Go’ Morgen Danmark, hvis du har lyst.


Firmaet bag, Sling Media, har lavet apps til smartphones og tablets, og har også kreeret en Slingcatcher, der fungerer som modtager og eksempelvis lader en danskamerikaner i Californien nyde kabel-tv fra København.


Nu har Sling Media så lavet en app til Boxee Box, der modsat Slingcatcher og applikationerne til smartphone og tablet er ganske gratis. Du skal blot installere app’en på din Boxee Box, logge ind med sin Slingplayer-konto og så er du kørende.


Slingplayer til Boxee Box kræver, at du allerede har adgang til en Slingbox SOLO eller Slingbox PRO-HD, og så en bredbåndsforbindelse, der kan klare videostreamingen. Sling Media anbefaler minimum 600 kbps til video i standard-opløsning og minimum to mbps til HD-indhold.


Du kan læse mere om Slingplayer til Boxee Box på Sling Medias amerikanske webside her!


 

Annonce