Forside * Nyheder

Ny fræk Motorola RAZR klar til Danmark


Er dette din næste Android smartphone?


 


Den er slim, den er hurtig, den har et lækkert display, og så er den fræk at se på. Det er den nye Android smartphone fra Motorola.


Nu kommer den, den nye smartphone fra Motorola. Den hedder RAZR, og der er tale om en lækker sag der nok skal trække opmærksomhed.


Med en tykkelse på blot 7,1 mm på den tynde del langs kroppen (se billede) virker den uhyre slim. Til sammenligning er Samsung Galaxy S II 8,5 mm tyk. Motorola Droid Razr har dog en lille “bule” i toppen, for at der fysisk blev plads til kamera, stik mv.


Det er en Android Gingerbread smartphone (v2.3.5). Indpakningen er en kombination af kevlar, stål og aluminium, med stærkt Gorilla glas foran det 4,3″ store Super AMOLED display.


Kameraet er 8 Mpixel, og den optager video i fuld HD 1080P. Processor er en dual-core på 1,2 GHz. Der er 1 GB RAM og 16 GB flash hukommelse.


Vægten er 127g, og den måler 130,7 x 69,9 x 7,1 mm (tyndeste sted).


Prisen er endnu ukendt.


Motorola RAZR præsenteres for den danske presse på onsdag. Recordere.dk er med, og klar til at dele ud af førstehåndsindtryk bagefter.


 



 


Specifikationer


Foreløbige specifikationer (hentet fra USA)



  • CPU: 1.2 GHz dual-core Cortex A9
  • RAM: 1 GB
  • Flash hukommelse: 16 GB
  • Skærm: 4.3 tommer Super AMOLED, 540×960
  • Glas: Gorilla Glass
  • Størrelse: 130.7 x 68.9 x 7.1 mm
  • Vægt:  127g
  • Kamera: 8 Mpixel (3264×2448 pixels), autofokus, LED flash.
  • Optager video i 1080p
  • Batteri: 1780 mAh
  • GPS: Ja
  • Operativsystem: Android 2.3.5 Gingerbread

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.