Forside Nyheder

Rygte: Næste iPad bliver ikke iPad 3


 


Apple arbejder på en ny og tyndere iPad, men underleverandører afslører at det ikke er iPad 3.


Rygterne vil vide at Apple arbejder på en ny iPad. Ja, selvfølgelig gør de det; Men spørgsmålet er nok mere hvad det ender med for en model.


Digitimes, der sædvaneligvis har gode kilder i det asiasiske produktionsmiljø har nemlig opsnappet, at det ikke er iPad 3 som Apple arbejder på.


Kilder fortæller til Digitimes, at Apple selv regner det for en opdateret iPad 2. Måske kaldet iPad 2S, hvis de holder samme linje for navngivning som på iPhone.


Den nye iPad 2 ventes på gaden i marts måned 2012. Produktionen starter dog allerede her i slutningen af året pga. kinesiske helligdage i januar, hvor produktionen må ligge stille.


I følge rygterne vil iPad 2S (?) blive tyndere end den nuværende iPad 2, og have længere batteritid.


Hvis det ikke er iPad 3 der kommer næste gang, hvornår kommer den så? Samme kilder siger: Efteråret 2012.


 

Annonce