Forside Nyheder

TV 2 igangsætter info-kanal


TV 2’s hovedkontor, Kvægtorvet. Foto: recordere.dk


 


TV 2 blænder op for en midlertidig tv-kanal, som sendes over DTT-nettet til fjernsyn, der modtager tv-signal via antenne. Kanalen skal informere om TV 2s overgang til betalingskanal.


Omkring 300.000 husstande modtager tv på deres primære fjernsyn via antenne, og omkring én million tv-apparater, der modtager tv på samme måde, risikerer at stå uden TV 2, når kanalen bliver betalingskanal fra nytår. Derfor starter TV 2 nu en info-kanal, som Boxer lægger plads til i DTT-nettet, og som alene kan ses af husstande, der modtager antenne-tv.


På den måde kommunikerer TV 2 og info-kanalen målrettet til de husstande og tv-apparater, der ser tv via antenne. Disse husstande skal ? bortset fra dem, der abonnerer på Boxer ? gøre noget aktivt for at se TV 2 fra januar 2012.


Kanalen vil i tekst og billeder give information om TV 2s kommende brugerbetaling, om krypteringen af TV 2-signalet, om TV 2 i HD og om, hvad man skal gøre for fortsat at kunne se TV 2 i 2012. Kanalen vil også vise informationsspots og fortælle om nogle af TV 2s programmer.


Den nye info-kanal kan ses af tv-apparater med MPEG4-teknologi, og hermed kan kanalen ses i cirka 80 procent af de 300.000 såkaldte free to air-husstande, der i dag udelukkende modtager tv-signal via antenne.


DTT-husstande, som vil se info-kanalen fra TV 2, skal formentlig foretage en kanalsøgning på deres tv-apparat. Kanalen ligger på plads nummer 41 og hedder i EPG?en ?Boxer infokanal?.


 


Kilde: Pressemeddelse TV2 Danmark

Annonce