Forside Nyheder

250.000 tablets solgt i de første 9 mdr.


 


Tablet salg


Tablet-computerne er blevet et populært elektronik-produkt i Danmark, og de udkonkurrerer mini-pc’erne.


Tendensen er klar: Tablet-computere stormer ind i de danske hjem, på bekostning af netbooks og andre små computere. Det skriver Brancheforeningen Elektronik i deres nyhedsbrev.


Baggrunden er en analyse foretaget af IDG som Berlingske bragte i går. En analyse der viste et salg på 250.000 tablet-comutere herhjemme i de første 3 kvartaler af 2011.


iPad er fortsat den mest populære tablet, og derfor også oftest den man ser i brug i hjemmet og på farten. Men Android og de øvrige vinder terræn.


 


iPad fører endnu


Ud af de 250.000 solgte tablet-computere var de 210.000 fra Apple, mens de øvrige producenter med Samsung i spidsen sidder på de resterende 40.000.


Tensensen bekræftes af Telenor, som med 200 butikker landet over, har fingeren på pulsen:


“Vi sælger stadig mini-pc’er, men ikke så mange. Det er tablets der vokser: Apple står stærkt, men de øvrige leverandører kommer med spændende produkter i 2012”, siger afdelingschef Jess Agerbæk, som er ansvarlig for alle de produkter, butikkerne sælger til BFE.


BFE’s statistik fortæller, at mini-pc’en toppede i 2009 med 390.000, og siden er det gået støt ned ad bakke, og BFE’s prognose venter et salg på 100.000 i år.

Annonce