Forside Indhold og distribution Spil features

Spilanmeldelse: Elder Scrolls V: Skyrim


 


Indledning


Som hardcore rollespilsnørd igennem årtier, blev jeg meget skuffet da The Elder Scrolls: Oblivion i tidernes morgen udkom. I mine øjne var det en ringe grafik og mindre god styring, som gjorde at jeg overhovedet ikke kunne forstå mine venners store begejstring for dette spil.


Sidenhen har spil såsom Dragon Age-serien bevist at rollespil bestemt har sin beretiggelse til konsollerne og kan give en mange gode og spændende timer


Jeg var derfor meget spændt på hvad The Elder Scrolls: Skyrim kunne bibringe efter de mange flotte billeder som var kommet frem i løbet af spillets produktion.


 



 


Historien


Som navnet angiver foregår spillet i landet Skyrim, som er splittet i en borgerkrig. Samtidig med dette er dragerne vendt tilbage til Skyrim og hærger, som forudsagt i The Elder Scrolls. Du er den sidste tilbageværende af de såkaldte Dragonborns, og dermed er det op til dig at redde landet for drager, borgerkrig og andre interne splittelser du kommer i nærheden af. Alt i alt en god gammeldags heltehistorie.


Skyrim er et rollespil i klassisk forstand. Det giver dig næsten uanede muligheder for at designe din egen person rent udseende mæssigt og rent spillemæssigt, via den store valgfrihed omkring klasser(såsom de klassiske magikker, kriger, tyv etc..). Undervejs udvikler din figur sig lige præcis i den retning du har lyst til. Skal han blive super dygtig til fx at lave sine egne våben, sine egne potions eller noget helt tredje, eller er du ligeglad med dette og bare vil nakke badguys og nøjes med det du finder på din vej, så er Skyrim noget for dig.


Spillet har selvfølgelig en hovedhistorie, som du kan vælge at følge slavisk, men samtidig bliver du præsenteret for mulighederne for selv at designe historien via en masse sidemissioner/side historier og fra- og tilvalg undervejs.


Det siger næsten sig selv, at der er rigtig rigtig mange spiltimer i Skyrim og rig mulighed for genspilning.


 



 


Forbedret udseende


Grafisk har Bethedas virkelig forbedret sig siden både Oblivion og Fallout: New Vegas. Væk er de smågrumset og beskidte figurer og landskaber og ind er kommet rigtig flotte byer, figurer og landskaber. Det er en meget stor forbedring og der er virkelig gjort meget for at skabe den helt rigtige rollespilsstemning både grafisk og lydmæssigt. Grafikken er ikke perfekt og ikke samme standard som andre nye spil, men det gør faktisk ikke det helt store.


Der er virkelig lagt et stort arbejde i både stemmeskuespil, effekter og musikken, som til tider er en ren fornøjelse bare at sidde og lytte til.


Menuerne er også blevet lettere at overskue og meget pænere at se på, og dermed meget mere brugervenlige end fx Fallout: New Vegas.


Kampsystemet fungerer godt og består groft sagt af, at man styrer henholdsvis venstre- og højrehånd med sine kontroller og dermed enten kan angribe med sit våben, parerer med skjoldet eller kaste fireballs med venstre hånd imens du healer dig selv med højre.


Personligt er jeg selv blevet ret vild med de forskellige kombinationer, som min mager kan lave med forskellige formularer i henholdsvis venstre- og højre hånd på hans vej til at blive den næste Raiztlin Majere og lægge Skyrim for han fødder


 



 


Opsummering


Spillets historie og den kæmpe store valgfrihed er både spillets styrke og i nogle øjne dets svaghed. Nogle vil have tendens til at lave alle sidemissioner efterhånden som de kommer og har den udforsker trang til lige at se hvad der er på den anden side af bakken og dermed lidt glemme at man jo egentlig var på vej til en by for at redde dem fra den store onde drage.


Hvis du var tilhænger af Oblivion eller Fallout: New Vegas, så vil du helt sikkert kunne lide Skyrim. En god historie, et stort og flot univers med en fantastisk stemning og et nypudset grafisk layout er hvad der venter dig. Personligt er jeg mere til den måde Bioware fortæller en historie ala. Dragon Age og Mass Effect, men ingen tvivl om, at Skyrim er et rigtig godt spil, som jeg allerede har brugt rigtig mange gode timer på.


 


Bedømmelse 


Plus:  Kæmpe univers, god fantasy historie, flot og fængende stemning, genspilningsmulighed.


Minus:  Lidt for lange loadtider, kan virke overvældende med alle de muligheder spillet giver, stadig lidt kantet grafik(i forhold til andre nye spil)


Karakter: 8/10


 


Udvikler: Bethesda


Testet på PlayStation 3


 

Annonce