Forside Baggrund

CES 2012: Besøg hos SONOS.


Jon Reilly (TV) og Fiede Schillmoeller (TH) fra SONOS var begejstrede for alle jeres spørgsmål


 


CES 2012: Besøg hos SONOS.


Som annonceret havde Recordere.dk en aftale med SONOS på i deres Hotel Suite på CES 2012. Der var stillet en masse gode spørgsmål fra vores brugere, som vi stillede videre til Fiede Schillmoeller, der er PR ansvarlig for Sonos i Europa og Jon Reilly som er Product Manager på hardware.


 


Ingen lanceringer på CES


SONOS har ikke noget nyt med på CES 2012, men som de fortalte, er der jo altid nyt på vej.


2011 var endnu et succes år for SONOS, og de har fordoblet deres omsætning i USA og i Skandinavien.


 


Ny svensk forhandlerkæde


I Sverige har SONOS indgået en forhandler aftale med Telia, der sammen med Hifi klubben nu kan sælge SONOS produkter, og selvom det p.t. ikke er aktuelt for Danmark, ville SONOS ikke afvise, at Telia også i Danmark på et tidspunkt kunne komme til at sælge SONOS produkter.


 


PLAY:3 kan godt bruges i badeværelset.


Der var flere, der spurgte efter vådrums / udendørs produkter, og Jon Reilly fortalte at der også er stor efterspørgsel efter det i USA. Det er ikke noget de er klar med, men Jon fortalte, at en PLAY:3 faktisk er et lukket design, der gør at den kan klare op til 90% luftfugtighed uden at gå i stykker. Det burde dække de fleste badeværelser. Men mon ikke SONOS kommer med dedikerede produkter med så stor efterspørgsel på et tidspunkt i nær fremtid.


 


Video og 5.1 lyd


SONOS mener at hjemmebio markedet er modent til innovation, men de er ikke på vej med produkter i det segment, og de vil heller ikke indgå samarbejde med 3. part leverandører om at integrere SONOS teknologi i deres 5.1 produkter.


SONOS har stadig ingen planer om at gå ind på VIDEO streaming markedet. De mener at HOME AUDIO er  deres kerneområde, og der er stadig så meget at tilbyde på lyd og streaming markedet.


SONOS har deres eget ECO system, og SONOS står som garant for en god brugeroplevelse. Derfor vil de hellere skabe deres egne produkter.


 



 


?All The Music In The World?


SONOS vil være leverandør af ?Alt the music in the world?.  Og de vil gerne sikre at kvaliteten af streaming er høj.


Så de brugere der efterlyste Cloud musik, Google Music og iTunes Match, skal bare lægge pres på serviceudbyderene. Det er derfor SONOS har lavet SONOS Labs, hvor tjeneste udbydere kan komme på, og eksperimentere med deres tjenester på SONOS.


Et godt eksempel på SONOS Labs er Wimp, der kom på for nogle måneder siden, og nu er i offentlig beta, og snart går live som en almindelig tjeneste på SONOS.
 


Ingen TDC / YouSee play, men mon ikke det kommer ?


Fiede fortalte at TDC / YouSee play drives af 24/7 entertainment i England, og de har en anden og mere avanceret service kaldt Juke som er på vej på SONOS,  så de kan ikke forestille sig andet end TDC / YouSee play komme med på et tidspunkt.


I virkeligheden er det TDC / YouSee vi skal spørge, og det vil vi gøre så snart CES 2012 er ovre.


SONOS ville også gerne afspille YouTube playlister, men det kræver at både YouTube og pladeselskaberne kan se en forretning i det.


Spotify Radio:  Sonos?s interface imod Spotify har p.t. ikke adgang til Radio delen i Spotify, men hvis Spotify åbnede for det, kunne det let implementeres. Spotify er store fan af SONOS, så mon ikke det kommer.


Fiede skynte at fortælle at SONOS også er stor fan af Spotify. 


 


Bedre søgning i alle tjenester


De vil ikke ændre på måden man sætter sine musikbilioteker og musiktjenester op, men de er i fuld gang med at arbejde på konceptet ?Time To Music?, så brugernes søgeoplevelse på SONOS bliver bedre.  I det hele taget er de meget optaget af, at brugeroplevelsen af SONOS forbliver høj, og let.


 


Ikke egen AirPlay ? endnu.


Apples teknologi er ikke stærk nok til flerzone endnu, men SONOS kigger både på Airplay og Bluetooth løbende,  så forvent ingen landevendinger der foreløbig.  SONOS mener i øvrigt også, at Aiport Express p.t. er den bedste Airplay løsning på markedet.


Audio er stadig strategien, og der er slet ingen overvejelser på video fronten. Man skal ikke miste fokus når der stadig er så meget potentiale på audio / streaming fronten. Home Audio er nøglen.


 


Alarmer i ikke linked zones. 


Det er vigtigt for Sonos er let at bruge, og de vil helst ikke have at Sonos bruger skal tænke for meget når de sætter en alarm.  Hvis der kommer krav nok om det vil de da overveje det.


 


24 bit FLAC


Der er p.t. ikke et marked for 24 bit FLAC playback. Kvaliteten er lige nu, der hvor det meste indhold er på markedet.  Derfor er 24 bit FLAC er ikke i pipelinen, men når kravet og behovet kommer, er hardwaren klar til at kunne håndtere det.


 


Aktive software klienter på PC / Mac


Flere spurgte efter PC og Mac programmer som en Zone. Det er noget de taler om, men det er ikke noget der er i gang lige nu.  Det er vigtigt for SONOS, at man ikke har brug for sin PC med et Sonos anlæg.


SONOS syntes idéen med opslag i Wiki for mere artist info, og den kunne vi se at Jon ville tage med tilbage til udviklerne. Det kræver dog nogle større ændringer, fordi det nuværende software i hardwaren ikke har adgang til META data på brugernes egne musikfiler. Musik tjenester kan let integrere det, så der kan man lettere vise sådan information.


 


Ingen mulighed for at sætte Delay manuelt


Hver beslutning om ændringer i bruger interface og brugeroplevelse tager langt tid, og SONOS bruger allerede meget tid på at sikre at der ikke opleves EKKO med et SONOS anlæg.


Lipsync problem med TV. SONOS er ikke skabt til at arbejde sammen med video, og derfor er det svært at være i sync, men som Jon fortalte, at hvis man sætter  sin ?line in? i uncompressed skulle problemet være mindre.


 


Mobile enheder


Android Tablet: SONOS ved godt at Android Tablet delen halter, men ville ikke be- eller afkræfte at der er en ny på vej, men da Apps er deres vigtigste fjernbetjening, skulle det undre os meget, hvis der ikke kommer en bedre en af slagsen meget snart. Det er dog stadig svært at lave en god brugeroplevelse på Android, der fungerer på tværs af alle Android devices.


Windows Phone: SONOS vil være på alle vigtige mobilplatforme, så man kunne sagtens forestille sig at der var noget på vej.


 


Live chat event senere på året


SONOS var iøvrigt meget begejstret for de mange gode spørgsmål recordere.dk’s brugere havde stillede, og lovede at de ville stille op til en Live event senere på året, hvor i kunne stille flere spørgsmål til dem via vores livechat system.

Annonce