Forside CES CES 2012

CES 2012: Velodyne putter bas i earphones


Img_6608 


 


Velodyne er nok mest kendt for subwoofere, men nu er de klar til at dyrke bassen på andre områder.

Velodyne havde taget deres seneste subwoofere med på CES, som bl.a. EQ-MAX der er en mere prisvenlig subwoofer som bygger på teknikker fra deres dyrere modeller. Noget der helt sikkert kan friste til hjemmebiografen.


Men nyheden på CES var mere at de nu også vil dyrke bassen på andre områder, og havde til lejligheden medbragt deres nye earphones. Så der kan komme lidt mere fyldig lyd ind i ørene, når man er på farten med medieafspilleren.

Der var også lejlighed til at lytte. De havde en yderst behagelig pasform, noget af det bedste jeg har prøvet indenfor earphones. Men mine ører er også meget kræsne med hvad man putter i dem, og her tænkes ikke kun lydkvalitet. Jeg bliver som regel hurtigt træt af earphones, fordi jeg syntes de generer at bære i øret, men disse virkede som nogle man kunne bære i timevis.

Til gengæld syntes jeg så ikke der var meget mere bas i disse, end i så mange andre earphones i den gode ende af skalaen fra B&W, Sennheiser, Bang & Olufsen m.fl.

Men det skal blive interessant at se om disse Velodyne earphones dukker op i Danmark, og til hvilken pris.





Annonce