Forside Nyheder

Det er op ad bakke for Samsung i EU



 


Nu går EU også mod Samsung, i patent-krigen mod Apple. Samtidig lider Samsung et nyt nederlag i Tyskland.


Koreanske Samsung og amerikanske Apple kæmper på flere fronter mod hinanden i retsale verden over, hvor de med forskellige midler prøver at få bremset salget af hinandens produkter. Men i dag tog sagerne indenfor EU en ny drejning.


EU annoncerede nemlig i dag, at de har indledt en formel undersøgelse af Samsungs rolle i sagerne mod Apple. Det er de europæiske monopol-myndigheder der vil undersøge om Samsung misbruger sin position indenfor patenter på det trådløse område og specielt indenfor 3G.


En producent må ikke misbruge et monopol på en unfair måde, og Samsung lovede tilbage i 1998 at de vigtige patenter de har indenfor 3G telefoni ville blive licenseret til andre på en fair, fornuftig og ikke-diskriminerende måde. Den såkaldte FRAND aftale (Fair, Reasonable, And Non-Discriminatory terms).


Men i patent-krigen mod Apple har Samsung netop valgt at kaste nogle af 3G patenterne ind, og derfor vil EU nu officielt undersøge om Samsung bryder reglerne på området.


Selvom udfaldet af den undersøgelse ikke foreligger endnu, må det siges at være en kæp i hjulet for Samsung, alene det at EU vurderer at de har en mulig sag her.


Samtidig tabte Samsung endnu engang i Tyskland, hvor retten i Düsseldorf valgte at håndhæve det tidligere forbud mod salg af den “gamle” Galaxy Tab 10.1 tablet. Dermed må Samsung fortsat kun sælge den nye Galaxy Tab 10.1N tablet på europas største marked.

Annonce