Forside * Nyheder

Dette vil Apple Event torsdag afsløre…


Apple holder et event i New York torsdag, men det er allerede sluppet ud hvad indholdet er.


Hvis Ars Technicas kilder taler sandt, så kommer torsdagens Apple Event hverken til at handle om iTV, iPad 3 eller andre nye hardware-produkter.


Kilderne fortæller at Apple arbejder på en slags Garageband for e-bøger. Et nyt værktøj som alle med noget på hjerte, kan bruge til at skabe deres egne e-bøger og distribuere dem til iPhone og iPad.


De gængse værktøjer til e-bøger kan være ganske komplicerede. Det er ikke blot at loade et word-dokument, og rette lidt formateringer. Men det vil Apple nu forsøge at ændre.


Så for gadget-freaks bliver torsdagens event nok ikke så interessant. Imellemtiden fortsætter rygterne om iPad 3, som de seneste rygter har sat til annoncering i februar og lancering i marts.


Apples første TV – iTV – ventes først senere på året.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.