Forside Nyheder

Antenne-kvalitet i smartphones er hemmelig


Meget symbolsk er disse mobilantenner i Rom flankeret af et kors (Foto: recordere.dk)


 


Apple, Nokia og HTC m.fl. holder detaljerede oplysninger om antennekvalitet i smartphones tilbage.


På trods af at mobilproducenter som Apple, Nokia og HTC ligger inde med detaljerede oplysninger om antennekvaliteten i deres produkter, så er det ikke noget forbrugerne må få noget at vide om. Det skriver Politiken.


Dermed efterlades forbrugerne i uvidenhed om hvor gode – eller hvor dårlige – telefonerne er til at fange signalerne og holde forbindelsen. Professor Gert Frølund fra Aalborg Universitet har udviklet den målemetode, der i dag er standard i den globale teleindustri. Producenterne indberetter måleresultaterne til den internationale brancheorganisation CTIA.


“De tal burde være tilgængelige for forbrugerne, men af forretningsårsager ønsker producenterne ikke at lægge dem frem”, siger Gert Frølund Pedersen til Politkken.


Den bedste mobiltelefon kan være op til 10 gange bedre end den dårligste, og professoren foreslår en mærkningsordning.


“I dag ved folk ikke, at der er forskel på telefonerne, men forskellen er en faktor ti. Dem, der har problemet med dårlig dækning, vil med en mærkningsordning kunne prioritere en A-mærket telefon”, siger Gert Frølund Pedersen til Politiken.


Mobiltelefonernes kvalitet vil nu indgå i en undersøgelse hos Erhvervsministeriet, omkring barrierene for bedre mobildækning.


Hvad syntes du ? – Burde producenterne tvinges til at mærke mobiltelefonerne efter antennens kvalitet ?

Annonce