Forside * Nyheder

Find musikken ved at søge ét sted


 


Efterhånden som mulighederne for at streame musik fra nettet bliver mere og mere mangfoldigt, er der behov for en søgemaskine til at holde styr på musikkilderne. Og sådan een har bloggeren Matt Montag netop lanceret under navnet Music Smasher.


Streamingtjenester som Spotify, WiMP m.v. er smarte, fordi de angiveligt har al musik i hele verden samlet ét sted. Problemet er det lille ord “angiveligt”. For hvis man er en sand musikelsker, så skal der nok være nogle obskure kunstnere eller sjældne albums, der endnu ikke har fundet vej til disse tjenester (prøv f.eks. at lede efter Frank Zappa på Spotify…)


Det kan derfor være nødvendigt at være tilmeldt mere end én tjeneste, men så opstår det næste problem: Hvordan søger man mest effektivt i alle de tjenester, man er tilmeldt? Det kan være meget frustrerende at skulle søge på Spotify først, så SoundCloud og så Grooveshark.


Det har bloggeren Matt Montag fundet en løsning på. Han skriver normalt på www.mattmontag.com om online musik i alle dens udformninger. Men nu har han som et sideprojekt lanceret Music Smasher, der giver dig mulighed for at søge på Spotify, Rdio, Grooveshark, Soundcloud, MOG og Bandcamp samtidig. Ofte kan behøver man kun klikke een gang på søgeresultatet for at kommer til at høre nummeret, man har søgt efter. Hvis Montag vælger at udvide med f.eks. iTunes, Pandora og lignende, kan hans søgefunktion ende med at blive destinationen alle går til for at finde den musik, de gerne vil høre.


Du kan besøge Music Smasher her: http://www.mattmontag.com/smasher/

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.