Forside * Nyheder

iPad 3 lanceres til marts


Mon iPad 3 vil ligne den nuværende iPad 2 (billedet ovenfor) ?


 


Når rygterne rammer de store medier, så er det tid til at lytte. Nu fortæller AllThingsD at iPad 3 lanceres i første uge af marts.


Indrømmet, rygter om iPad 3 har der været nok af, og der har været peget på mange forskellige tidspunkter for en mulig lancering.


Men nogle medier er mere troværdige (læs: har bedre kilder) end andre. Et af de medier er AllThingsD, der er digital-magasinet til The Wall Street Journal, og de har nu sat et tidspunkt på lanceringen af iPad 3.


Deres kilder fortæller at der ikke er planlagt nogen Apple Events i februar, men at der kommer et i den første uge af marts. Og det event vil være der hvor Apple afslører den nye iPad 3.


Tidspunktet passer også med at den store Mobile World Congress i Barcelona lige er overstået. Ikke at Apple plejer at tage højde for andre producenters lanceringer, men der kan være en god taktik i at lægge sig lige i kølvandet, især hvis Apple mener at have noget der kan “overbyde” nyhederne fra MWC-udstillingen.


Hvad iPad 3 vil byde på af nyheder må vi vente og se. Men vedvarende rygter går på at den bliver hurtigere med forbedret grafik, via et højopløseligt Retina Display på 2048×1536 pixels (eller deromkring).


Apple har en politik om aldrig at kommentere på rygter og spekulationer, og det overholdt de endnu engang, da AllThingsD spurgte til datoen for deres næste event. Ingen kommentarer, lød svaret.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.