Forside Indhold og distribution Spil nyheder

Rygte: Tabletcontroller til den næste Xbox


Meget tyder på at den næste Xbox udstyres med Wii U agtig controller.


Det er stadig kun på rygteplan eftersom en ny Xbox ikke engang er offentliggjort endnu, men snakken går, ifølge magasinet CVG, på at Microsoft leger med ideen om en tabletagtig controller til den fremtidige Xbox. Tankerne går på at controlleren vil minde om den vi ser til Wii U, der som bekendt er forsynet med en 6,5 tomme skærm. Xbox 360 controlleren vil angiveligt minde en del om PlayStation Vitaen og altså stadig have de velkendte knapper, men så også en trykfølsom skærm.


CVG´s tanker lyder slet ikke urealistiske og der vil være masser af muligheder i sådan en controller. Skærmen kunne bruges til ekstra info under spil, fjernbetjening, internetbrowser eller måske ligefrem som håndholdt konsol, hvor du kan spille videre på dine Xbox spil.


CVG spekulerer også i at en sådan controller med indbygget skærm, i så fald vil være med til at presse prisen på den kommende Xbox op på et noget højere niveau end vi er vant til på nuværende tidspunkt.

Annonce