Foruden launch-titlerne får PlayStation Vita adgang til flere hundrede PSP spil.
Når PlayStation Vita ser dagens lys i de danske butikker den 22. februar, bliver det med et hidtil uhørt antal titler tilgængelige. Vitaen får nemlig, via PlayStation Netværket, adgang til hele 275 af PSP´ens titler. Sony bekræfter at de arbejder på at gøre PSP spillene tilgængelige som digitale downloads, ligesom der arbejdes på at tilpasse spillene til Vitaens avancerede styremuligheder. Sony forventer ikke at kunne konvertere samtlige spil, men lover som sagt at 275 af dem i hvert fald bliver spilbare på Vita.
Har du tidligere downloaded spil til din PSP, vil du gratis kunne hente dem til Vitaen også. Dog er det et fåtal af brugere der har købt downloads, de fleste købte og køber fortsat sine PSP spil på UMD-skiver og her er der desværre ikke noget at gøre. Vil du bruge spillet på din Vita må du købe det en gang til.
Personligt vil det ikke være de gamle PSP titler, der vil fylde min Vita op. Jeg satser mere ¨på at Sony gør en dyd ud af at forene PS3 og Vita, så vi kan spille vores PS3 spil via Vitaen.