Forside Nyheder

Arrangør venter større Beep-udstilling i år


David Guldager fra TV 2 sammen med Titan the Robot på Beep 2011.


 


Beep 2012


Når Beep 2012 slår dørene op til udstillings-sæson nr. 2 venter de et større, bedre og mere besøgt elektronik-show.


Beep 2012 byder igen indenfor til elektronik- og gadgetmesse i København, i år fra d. 16.-18. november. Og de forventer at Beep 2012 bliver både større og bedre end den første udstilling.


TV 2 står igen i år bag Beep messen i samarbejde med Digitalmessen ApS.


” Beep 2011 havde 3 velbesøgte dage i Bella center, så i 2012 forventer vi også flere besøgende i takt med at kendskabsgraden er steget. Allerede nu er interessen for Beep 2012 voksende, så vi ser frem med spænding på mere underholdning og nyheder i dettes års udgave.” udtaler kommerciel marketingchef for TV 2 Jacob Fischer-Nielsen i en pressemeddelse.


 



Fra Beep 2011 (Video: reordere.dk)


 


Flere nyheder og bedre tilbud.


Arbejdet med messen er allerede i fuld gang, da man gerne vil imødekomme de besøgendes ønsker fra sidste år.


“Vi oplevede at vores besøgende særligt ønskede flere nyheder og bedre tilbud så det har vi har sat endnu mere i fokus i år. De besøgende kan også forvente nogle sjove dage, hvor der er mulighed for at pille og røre ved alt det sidste nye udstyr indenfor elektronik og på egen hånd kan opleve udviklingen i det udstyr vi bruger i dagligdagen.” Udtaler Rasmus Jesper Pedersen fra Digitalmessen Aps.


Beep 2012 messen kommer også til at indeholde genkendelige temaer som musik, konkurrencer, key notes, gaming, og endnu en gang Best of Beep, hvor det er brugerne selv, der kan stemme på deres ynglings produkt til Bob prisen.

Annonce