Forside Indhold og distribution Film

Blu-ray anmeldelse: Hugo





Denne anmeldelse bringes i et samarbejde imellem recordere.dk og Cinefil, et filmsite som tør udfordre…


 



 


Indledning


Efter at have brugt godt og vel et årti på at sælge ud i jagten på anerkendelse hos diverse konservative akademier, kan vi endelig håbe, at Martin Scorsese atter kan begynde  at koncentrere sig om at lave personlige film, som han i så høj grad mestrede tidligere.


Shutter Island var Scorseses første ?post-Oscar?-film, og den markerede et stilskifte for filmmaestro, der denne gang bevægede sig langt væk fra vante territorier og ind i en genre, han ikke beherskede. Forsøget var godt, men eksekveringen kunne ikke helt følge trop. Denne gang har Scorsese for alvor gået nye veje og giver sit take på en film, der kan samle hele familien. Og så uden DiCaprio(!).


Men hvis man kender til Scorseses indædte kamp for bevarelsen af gamle klassikere, er adopteringen af Brian Selznicks roman om stumfilmens fødsel måske alligevel ikke så usandsynlig et projekt for good ol? Marty.


 



 


Synopsis


1930?ernes Paris møder vi Hugo Cabret, en lille forældreløs dreng, der bor på den travle togstation i byens midte. Her fordriver han tiden med at varetage stationens urværker og stjæle sig til mad og drikke. Men mest af alt er Hugo optaget af at stjæle små dimser og dingenoter, så han kan reparere sin afdøde fars mekanisk robot, en såkaldt automaton.


Hugo nærer nemlig et håb om, at robotten gemmer på en besked fra faderen og at han derved kan få afklaring vedrørende farens tragiske død. Desværre mangler han en hjerteformet nøgle, og uden den er hans hårde arbejde forgæves. I sin jagt på forløsning møder Hugo den aldrende og nedtrykte Georges, der ejer en lille forretning på stationen og som virker sært interesseret i Hugo og hans fars notesbog.


Med hjælp fra Georges? begavede guddatter Isabelle begynder Hugo at forstå, at den gamle Georges rummer et utal af hemmeligheder og muligvis også svaret, Hugo søger. Det unge makkerpar indleder et sandt eventyr på jagt efter sandheden, der vil lede dem mod steder, de aldrig tidligere har drømt om: filmens magiske vidundere.


 



 



 


Hugo åbner op med en fremragende sekvens, hvor kameraet effektivt præsenterer os for hele filmens logistik. Fra Paris? majæstetiske adonis og direkte ind i filmens stedsmæssige knudepunkt: togstationen. Alt sammen i én lang indstilling. Magien i dette anslag er ikke gimmick?et ved, at alt sammen udføres uden brug af klipning, for det er i sig selv ikke imponerende, da kameraets ?rejse? tydeligvis er lavet ved flittigt brug af effekter og optikker.


Genistregen ligger i den effektive introduktionen af tidens (film)kunstneriske tendens, tydeligt inspireret af den magiske realisme. Sjældent er brugen af 3D brugt så elegant, som tilfældet er her. Scorsese og den Oscar-belønnede fotograf Robert Richardson har brugt 3D?ens fotografiske ulemper og omvendt den til en kunstnerisk fordel. 3D har en tendens til at gøre mennesker og objekter ?flade? og todimensionelle, næsten skabelonagtige.


Men i stedet for at forsøge at modvirke dette, understreger Scorsese netop dette faktum ved at gøre objekterne endnu mere todimensionelle. Dette er tydeligvis kraftigt inspireret af stumfilmens primitive kulisser, hovedsageligt fra trickfilmens første pioner Georges Méliès, hvem filmen ikke blot er dybt inspireret af, men som også medvirker i filmen. Det er rendyrket filmmagi Scorsese fremtryller her og noget af det narrativt mest effektive, vi har set fra hans filmhånd. Overhovedet.


Desværre bliver filmens indledning ikke tilnærmelsesvis fulgt op, og selvom Scorsese og resten af den tekniske trop boltrer sig i rendyrket pastiche og lækker filmmagi, kan det slet ikke opveje, at filmens fortællermæssige værktøjer trænger til olie.


 



 



 


Filmens primære problem munder ud i, at Hugos historie og detektivarbejde ganske enkelt ikke er særlig elegant fortalt. De mange ledetrådes bindeled er udefinerbare og mærkværdigt sammenkoblet, og man forstår sjældent karakterernes motiver. Generelt er karakterbeskrivelserne en kæmpe akilleshæl i Hugo, hvor både birollerne og hovedkaraktererne opfører sig yderst besynderligt og yderst utroværdigt. Det er svært at gennemskue, om det er et bevidst valg fra Scorsese.


Blanding af teatral karikering og virkelighedstro skuespil er mere forstyrrende, end den er charmerende. I rollerne som Hugo og Isabelle viser de to børneskuespillere Asa Butterfield og Chloë Moretz enkelte fragmenter af yderst modent skuespil. Men i andre sekvenser er deres bundniveau skræmmende lavt. Især scenen, hvor Hugo præsenterer Isabelle for filmens magi i biografen er ubevidst morsom, når det unge makkerpar måber over filmens trolddom. Derudover er det svært at holde af den livskloge og uhørt voksne Isabelle eller den klynkende Hugo.


Ben Kingsley gør et fint job som den fallerede filmmager Georges Méliès. Men når man ser hans øjne væde i selvmedlidende tårer for 117. gang bliver effekten modsat det intenderede, og man ønsker i stedet flere ulykker ramle ned over den oversentimentale olding. Værst er dog Sacha Baron Cohen som togstationens ordensvaretagende bussemand, der konstant er i hælene på den forældreløse Hugo, så han kan kan blive sendt på børnehjem. Akkurat som sin krigsskadede karakter sætter Cohen ganske enkelt ikke én eneste fod rigtigt, og samtlige replikker og handlinger rammer ved siden af i al sin karikerede og åndssvage falden-på-halen galenskab.


 



 



 


Heldigvis er der andre positive elementer end filmens kulørte æstetik. De semi-dokumentariske scener om Georges Méliès liv, er i al sin enkelthed fremragende. Med ganske simple narrativer fortæller Scorsese de vigtigste epoker i stumfilmens oprindelse, set gennem tryllekunstneren Méliès besnærede øjne.


Hele beretningen om trickfilmens opfinder og hans med- og modgang, emmer af fortælleglæde og barmhjertig kærlighed til mediet. Det er hér, Scorseses filmhjerte og ikke mindst hans dokumentariske evner kommer til sin ret. Det fiktionelle indblik i tilblivelsen af hovedværket La voyage dans la lune og  den Jules Verne?ske forestillingsevne, er hele filmens organisme. Det er ironisk, at Hugo er klart bedst når den bevæger sig væk fra filmens historie over til dokumentarismen.


Hugo er et vovet forsøg fra Scorsese. Det er hans klart dyreste film, og han forsøger sig i en genre, han ikke tidligere har mestret. Ikke desto mindre er det et yderst personligt værk om mediet, der fylder så meget i hans hjerte.


Derfor er det ærgerligt, at historien der skal ?retfærdiggøre? hans fortælling om stumfilmens første spæde skridt, er så forglemmelig og egentlig bare et lange ophold mellem de magiske sekvenser, filmen trods alt besidder. Måske er det filmen, der konsoliderer Scorsese som falleret (fiktions)filminstruktør, og i stedet cementerer hans absurd vigtige rolle som dokumentarist og vogter af tidløse klassikere. Men med enkelte fortræffelig elementer in mente vil jeg lade tvivlen komme Marty til gode og glæde mig til hans næste forsøg i genrefilm.


 



 


 


Video


3D:  Det er ganske få film, hvor brugen af 3D kan retfærdiggøres. Hugo er undtagelsen, der bekræfter reglen. Desværre efterlader blu-ray udgivelsens 3D-transfer en smule at ønske sig. Som med så mange andre 3D-film, er billedsiden ganske enkelt for mørk, og mange farver går en smule tabt i denne version. Det nytter ikke noget bare at skrue op for lyset på tv?et, da det ikke er et gennemgående problem, og desuden er det sjældent samtlige farver, der lider under at have en solbrille imellem seeren og skærmen. Det er lidt en skam, for billedet står ellers knivskarpt, og detaljerigdommen er skræmmende høj ? men hovedsageligt i de lysere sekvenser. Man kan ærgre sig lidt over, at der ikke er blevet lagt et større arbejde i at komme problemerne til livs, for Hugo gør sig virkelig flot i 3D, som for en ganske skyld kan retfærdiggøres ud fra en kunstnerisk vision.


2D: 2D-versionen af Hugo lider (naturligvis) ikke under det samme problem som dens 3D ditto. Scorseses vision og filmmagi kommer for alvor til liv med en forrygende farvepalette og en detaljerigdomme, der sjældent er set bedre. Ja, jeg mindes næsten ikke at have set et bedre transfer af en nyere film. Hvis jeg påførte mig den ikke-eksisterende objektive briller, ville jeg nok belønne dette mageløse transfer med en topkarakter og prædikatet ?demomateriale?, men med Scorseses flotte brug af 3D in mente, får jeg lyst til at tage de objetive briller af og påføre mig de mørke 3D?er.


Når alt kommer til alt, må man vælge at prioritere, om man vælger 3D- eller 2D-versionen. Hvis de to såkaldte transfers havde været hinandens ligemænd, ville jeg ikke tvivle. Men dette er ikke tilfældet, så i sidste ende vil jeg nok lade det være op til folket at vægte vigtigheden af 3D og instruktørens oprindelige vision, der trods alt går en smule tabt uden den ekstra dimension.


 


 





Den officielle filmtrailer for Hugo


 



Audio


Hvor udgivelsens valg af video sætter seeren i et mindre dilemma, er udgivelsens audio ditto heldigvis et lettere et af slagsen. DTS HD-MA 7.1 lydsporet er intet mindre en fabelagtigt. Sub?en testes flot i de mere hæsblæsende scener, men det er lydsporet konstante ambiance, der gør løfter det. Togstationen bliver ganske enkelt bragt til live i dette lydbillede, der næsten fremstår lige så tredimensionelt som dets billedlige modpart.


Scorsese & co. Forstår opskriften til perfekt surround. Der er ingen billige tricks eller lette overspringshandlinger ? det er kælen for detaljerne og intet mindre en eventyrligt, når man fornemmer livet på den travle arbejdsplads med et billedligt landskab af togene der ankommer, folk der kommer og går, amatør-musikere der spiller og ikke mindst ur- og maskinværker der arbejder. Unikt.


 


Ekstra matriale


Med filmens tema og hyldest in mente kunne man forvente tonsvis af dybdeborende ekstra materiale om filmens tilblivelse, stumfilmens oprindelse etc. Desværre er indholdet ikke kun begrænset, men også en anelse kedeligt.


Det korte portræt af filmens inspirator, Georges Méliès, er udmærket, og de to små featurettes om filmens tilblivelse er spændende om end korte og overfladiske. Det havde været nærliggende at producere en dokumentar om Scorseses inspiration og forkærlighed for filmkunsten og ikke mindst et indblik i filmens visuelle bearbejdning.


Skuffende.


 


Bedømmelse



















Film
Video 3D
Video 2D
Audio
Ekstramatriale


 


Tilgængelighed


Bemærk at blu-ray udgaven af Hugo endnu ikke er udgivet i Danmark. Herhjemme er filmen lige nu biograf-aktuel.


 






Denne anmeldelse bringes i et samarbejde imellem recordere.dk og Cinefil, et filmsite som tør udfordre…

Annonce