Forside Nyheder

Så er den ny iPad lanceret


 


Den nye iPad er her! For kort tid siden viste Apple for første gang tredje generation af iPad’en frem for verden ved deres presseevent i San Francisco.


Den nye iPad er en realitet, men detaljerne om dens specifikationer bliver netop nu stadig opremset på Apples pressemøde. Hvad vi ved indtil videre, er at den som ventet får en Retina-skærm med samme skarphed som på iPhone 4 og 4S, men med langt højere opløsning. I følge Apple har den nye iPad en større opløsning på skærmen end nogen anden mobil enhed til dato – nemlig 2048 x 1536 pixels.


 



 


Dertil kommer, at Apple fortsætter deres HD-ridt på kamerafronten. Der er nu kommet et iSight-kamera på 5 megapixels i iPad’en, der kan optage video i fuld 1080p.


En ny diktafon i iPad baserer sig på Siri-teknologien og giver mulighed for at diktere dokumenter. Dog ikke på dansk.


Det er også nu bekræftet, at den nye iPad kommer til at have 4G-dataforbindelse med dataopkoblinger på op til 73 mbit/s – i USA er det blandt andet via AT&T, der kører på samme frekvenser som i Danmark. Derfor er det også muligt, at vi kommer til at se 4G-optionen herhjemme. Den nye iPad vil også kunne bruges som hotspot, såfremt teleoperatøren tillader det – akkurat som vi kender det fra iPhone.


 



 


Læs mere om specifikationerne


Se også: Ny iPad lander i Danmark 23. marts

Annonce