Forside Nyheder

Samsung giver iPad baghjul på LTE


 


Samsung kan godt håndtere europæisk 4G LTE, og er klar med en tablet der virker i Danmark.


Mens vi endnu må kigge langt efter et Apple-produkt med 4G LTE der virker i Danmark, så overhaler Samsung nu Cupertino-firmaet indenom.


Den nye version af Samsungs mellemstore tablet på 8,9″ – Galaxy Tab 8.9 – kommer nemlig nu på det danske marked med indbygget understøttelse for højhastighedsnettet LTE. Vel og mærke LTE der virker med danske frekvenser.


Det er Telia herhjemme der lancerer Samsung Galaxy Tab 8.9. De fortæller at selskabets 4G kan give hastigheder på op til 80 megabit download og 5 mbit/s upload. I praksis skal ikke forvente mere end højest 40 mbit/s download.


Den ny tablet kommer med Android 3.1. Skærmen har en opløsning på 1280×800 pixels, og kameraet er 3 Mpixel. Batteritiden er angivet til 12 timer.


Men så er der lige det med prisen. Det kan godt være den er hurtig på nettet, men det er ikke helt billigt at være frontløber på LTE. Med et Telia 4LIFE abonnement på 6 måneder vil minimumsprisen lande på kr. 4.771,50

Annonce