Forside Nyheder

Samsung: Ingen Galaxy S3 til april


 


Ingen ved hvornår efterfølgeren til Samsungs bestseller-smartphone bliver klar. Samsung selv benægter at den kommer til april, men er det bare et PR-stunt ?


Der blev ikke annonceret en efterfølger til topsællerten Samsung Galaxy SII på Mobile World Congress i sidste uge. Samsung vil først annoncere den på et senere separat event.


Der ligger netop et Samsung-event d. 22. marts i Paris, og det har fået mange til at vente Galaxy SIII til april. Flere rygter har peget på den måned.


Det afviser Samsung dog nu i en twitter-opdatering, uden at komme nærmere ind på hvornår den dukker op. Hjemmesiden The Verge fik dog denne officielle udtalelse:


“The successor to the GALAXY S II smartphone will be unveiled in the first half of the year, closer to commercial availability of the product. We cannot confirm the detailed information at the moment.”


Oversat: Efterfølgeren til GALAXY S II smartphone afsløres i første halvdel af 2012, tættere på produktets indtog på markedet. Vi kan ikke bekræfte den detaljerede information her og nu.


Måske har Samsung luret nogle PR-tricks af fra Apple. Benægt alt og lancer S III med prompt og pragt d. 22. marts, eller også ved de bare ikke hvornår den bliver klar.


Venter du selv på Samsung Galaxy S III ?

Annonce