Forside Nyheder

Specifikationer på den nye iPad



 


Nu er der lanceret officielle specifikationer på den nye iPad. Den er som ventet lidt tykkere og lidt tungere end forgængeren. Batterilevetiden er dog ikke forbedret så meget som ventet.


Den nye iPad er 9.4 mm tyk på den tykkeste sted, hvilket er omtrent en millimeter tykkere end iPad 2. Den vejer 635 gram, hvilket er 34 gram mere end forgængeren.


Forventningerne til batterilevetiden var skruet højt i vejret, da lækkede billeder af iPad?ens indre viste masser af plads til batteriet. Men den nye iPad er stadig sat til at kunne holde 10 timer på Wifi og 9 timer, når du kører med mobildata, akkurat som tidligere. Det er ingen forbedring ? og dog. For den nye iPad kan også køre med det batterikrævende LTE/4G, og ifølge Apple kommer det ikke til at gøre den store forskel, om man bruger 3G eller 4G ? hvad angår batterilevetiden. Så lidt forbedringer er der dog at spore.


Som skrevet i en tidligere nyhed har den tredje version af iPad en 9,7 tommers “retina”-skærm med 2048 x 1536-opløsning. Den styres af den nye A5X-CPU.


Læs mere om den ny iPad


Se også: Ny iPad lander i Danmark 23. marts

Annonce