Forside * Nyheder

Yahoo! sagsøger Facebook

 


 



Det er ikke ligefrem innovation, man forbinder med Yahoo! mere. Men det vil måske ændre sig, hvis en domstol giver dem æren for mange af de teknologier, Facebook bygger på. Og derfor har Yahoo! sagsøgt den sociale netværksgigant.


Efter en række udskiftninger i toppen sker der ting og sager hos Yahoo!. Det Wall Street Journal-ejede website AllThingsD rapporterer, at firmaet netop har sagsøgt Facebook, i hvad der betragtes som et “massivt” sagsanlæg. Samtidig kalder AllThingsD beslutningen for enten det mest modige eller det dummeste træk, webportal-giganten nogensinde kunne have foretaget sig.


Yahoo! sagsøger Facebook over patentbrud på i alt ti patenter, der dækker alt fra annonce-teknologi, privatliv, beskeder og generelle, sociale netværksteknologier. Yahoo! lod slippe ud til New York Times i sidste uge, at firmaet overvejede sagsanlægget, og siden er der fulgt en række diskussioner og overvejelser i den nye topledelse, hvor Yahoo!-stifteren Jerry Yang blandt andet er blevet smidt ud fra.


I Yahoo!s officielle udmelding til pressen hedder det, at de teknologier, firmaet har udviklet “…engagerer over 700 millioner unikke besøgende om måneden og repræsenterer de innovative ånd, som Yahoo! er bygget på. Vores udestående med Facebook er dog stadig ikke kommet i orden, og vi er derfor tvunget til at tage sagen til den føderale domstol.”


Hos Facebook svarer man: “Vi er skuffede over at Yahoo!, der har været en af vores forretningspartnere igennem lang tid, og som har fået store fordele ud af vores samarbejde, vælger at ty til retssager. Endnu engang fandt vi ud af dette via medierne. Vi vil forsvare os intenst mod disse handlinger, som vi finder dybt forundrende.”

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.