Forside Produkter HiFi & Surround

Audiolab M-DAC introduceres nu i Danmark


 


M-DAC er en af de mest velanmeldte DACs på verdensplan de seneste år. Nu kommer den til Danmark.


M-DAC er en af de mest velanmeldte DACs på verdensplan de seneste år. Ikke kun anmeldelserne har været fremragende, den har også vundet flere priser internationalt, blandt andet årets DAC i magasinet What HiFi. Nu introduceres M-DAC i Danmark.


Hjertet i Audiolab M-DAC er en ESS?s Sabre 32 9018 chip, den måske mest velanskrevne DAC chip på markedet i øjeblikket. Den har 32 bit opløsning, og en maksimal sample frekvens på 84,672MHz.


Der er 4 inputs i form af: 2 stk coax inputs, der håndterer op til 24-bit/192kHz. 2 stk Toslink (lysleder) inputs, der også håndterer 24/192, og 1 stk USB der også håndterer op til 24/192. USB indgangen er med asynkron data processing.


På udgangssiden er der 2 analoge udgange, 1 sæt single-ended RCA, og 1 sæt balanceret XLR. Endvidere har M-DAC volumen kontrol, så den kan bruges som hjertet i et rent digitalt system, hvor man så kun skal tilslutte effektforstærker og højttaler eller en aktiv højttaler.  Begge disse udgange er klasse A udgange drevet af j-fets, og er selvfølgelig helt diskret opbygget.


M-DAC har også en hovedtelefonforstærker indbygget.


 



 


Man kan vælge mellem at lade M-DAC køre i ren DAC mode, eller som forforstærker. Der medfølger en fjernbetjening til at styre funktionerne.


Kabinettet er ca halv bredde af et standard Audiolab kabinet (252mm). Foran er der et 2,7? display, som giver information om volumen, indgang, og signalets sample rate. Endvidere håndterer M-DAC subcode på CD/DVD så man kan få track og tids informationer.


M-DAC indeholder en kraftig strømforsyning. 4-lags print, organiske lav ESR kondensatorer, høj kvalitets polypropylen og film kondensatorer og  0,1% MELF modstande.


Der er 7 digitale filtre brugeren selv kan vælge. Disse kan opdateres gennem USB porten.


Den fås i 2 farver: ?sølv? (naturfarvet alu), og sort.


 


Pris og tilgængelighed


Prisen er kr. 5.995,-


Grundet den store interesse der er for M-DAC, skal man forvente ca 1 måneds leveringstid fra man bestiller, idet produktet er på venteliste.


 


Kilde: HiFi Freaks

Annonce