Forside Nyheder

HPs Windows 8-tablet ser lovende ud


Er informationerne ægte, så ser denne kommende Windows 8-tablet fra HP ikke helt dum ud.


 


Lækket dokument afslører detaljer om en af HPs kommende Windows 8-tablets – tynd, lækker og med lang batterilevetid


Vi ved ikke hvor informationen kommer fra, men en “troværdig kilde” har leveret en side fra en intern HP-præsentation, der viser, hvad firmaet arbejder på i øjeblikket.


Der er tale om en lækkerbisken af en Windows 8-tablet med 10,1-tommer skærm, der ifølge de lækkede informationer kommer med Windows 8 Professionel og leverer et sted mellem 8-10 timers batterilevetid på en fuld opladning.


Maskinen er kun 9,2 millimeter tynd og vejer 680 gram, men kommer alligevel med en x86-baseret processor og den fulde Windows-oplevelse. Hvordan kan vi vide det, spørger du måske? Windows 8 Professionel kommer kun til x86-baserede processorer og ikke til ARM, så der sidder en eller anden Intel-chip inden i dyret.


Præsentationen viser også, at HPs Windows 8-tablet kommer med en TPM-chip for forbedret sikkerhed, og at den vil kunne dockes, sandsynligvis med en tastatur-dock af en art. Derudover vil den også kunne bruges med en form for pegepind, og have en speciel lysstærk tilstand, der gør skærmen mere behagelig i brug udenfor i direkte sollys.


Da der er tale om en business-tablet bliver den desværre nok ikke helt billig, men her på Recordere.dk håber vi på, at HP ikke glemmer os “almindelige” forbrugere. Ikke desto minde bliver det spændende, at få et tredje alternativ til iPad og Android-tablets, når Windows 8 lanceres senere på året.

Annonce