Forside Nyheder

Instagram klar til Android


Den ultrapopulære iPhone-app instagram er langt om længe kommet til Android. Det har varet så længe, at utallige alternativer er dukket op på platformen.


Halvandet år efter lanceringen på iOS er fotodelings- og billedredigerings-app’en Instagram langt om længe kommet til Android. Som vi kunne skrive for nyligt her på siden, har Instagram indtil videre kun været tilgængelig på Apples produkter, men et nyt samarbejde med en anden populær foto-app, Hipstamatic, signalerede, at der var forandringer på vej.


Men nu kan man altså downloade Instagram direkte til sin Android-mobil via Google Play-butikken. Der mangler dog stadig nogle enkelte features i forhold til iOS-versionen. Bl.a. kan man ikke uploade direkte til Flickr, og der er også visse af billedredigeringsfunktionerne, der mangler. De skulle dog være på vej i kommende versioner i følge Instagram-folkene selv.


At Instagram nu er kommet til Android er dårligt nyt for de mange udviklere, der har lavet alternativer til Instagram, fordi app’en manglede på platformen. Apps som Streamzoo, Photos Lightbox og Pixlr-o-matic er alle lavet som en erstatning for Instamatic på Android, og er med ét i risiko for at blive overflødige. Eller kommer det i hvert fald, når Instagram får de sidste funktioner med over fra iOS-platformen.


Du kan hente Instagram for Android HER.

Annonce