Forside * Nyheder

Lumia 900 – nu med pangfarve


 


Grøn er vårens hæk. Men foråret står åbenbart i den lyselilla farves tegn, hvis man spørger Nokia, der nu lancerer Lumia 900 i en mere…æh…kvindelig farve.


Selvom adskillige markedsundersøgelser peger på, at kvinder helst vil have mobiltelefoner i samme farver som mænd, og at det kun er i visse lande i østen, at skrigende pangfarver er populære på mobilfronten, har Nokia nu valgt at lancere en magenta-farvet version af deres populære smartphone. Oversat fra maler- eller layouter-sprog betyder magenta “en skrigende nuance midt mellem lyserød og lilla.”


Lumia 900, der hidtil kun har kunnet fås i cool blå, mælkehvid og knaldsort, blev set hos den finske udgave af El-giganten, Gigantti, men er blevet hevet ned af den virtuelle butikshylde siden. Hvis man søger på Lumia 900 på siden, dukker den stadig op blandt søgeresultaterne, men modsat de andre Lumia-modeller, får man ikke noget ud af at klikke på den.


900’erens forgænger, Lumia 800, blev lanceret i et væld af farver, så måske vil man kunne få Lumia 900 i alle regnbuens farver, når den lanceres i Danmark senere på foråret.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.